Print
Sitemap
Vi har undersøgt din browser og du har ikke Adobe Flash installeret.

Klik her for at hente flash
     
Projekter
 

Sjakkets eksterne aktivitet ”ITE”.

Satellitten, der fysisk er i Klub 36 i kælderen i Mjølnerparken.

”ITE” Integration Through Education er et forebyggende tilbud for børn og unge mellem 6 og 18 år i Mjølnerparken. Der er åbent hver dag fra kl.14 til 22.

Vi har forskellige samarbejdspartnere og fritids- og aktivitetstilbud.

Der er fast lektiehjælp både med frivillige, som er tilknyttet Dansk Flygtningehjælps netværksgruppe, der hjælper 4 gange om ugen fra kl. 17 – 19 for børn og unge fra 4. klasse og opad.

På alle hverdage fra 14 – 17 er der staveundervisning ved hjælp af computerspil for børnehaveklasser til 3. klasse.

Vi samarbejder med:

  • Lejerbo, København, der stiller lokalerne i kælderen i nr. 36 til rådighed.
  • tæt forældresamarbejde gennem cafeaftener og diverse møder. Der er tilknyttet 30-40 frivillige forældre til store arrangementer ud af huset.
  • afdelingsbestyrelsen om bestemte aktiviteter, bl.a. finansiering af computere og bestemte arrangementer og ture
  • SSP og socialcenter om bestemte aktiviteter, bl.a. overlevelsesture, eller hvis der er ballade med unge, vi kender, er vi konfliktløsere eller mæglere og etablerer kontakt mellem unge, forældre og socialcenter
  • skolesamarbejde , bl.a. Rådmandsgade Skole. Det kan være ved udendørsaktiviteter, eller ved kontakt mellem skole og forældre
  • Projektrådgivningen, i forhold til idrætsaktiviteter for både piger og drenge, ved at skabe kontakt mellem familier og projekter, når børn eller unge ønsker tilknytning til forenings- og idrætsliv.
  • vi arrangerer forskellige ture; fisketure, museumsbesøg, besøg på historiske steder, BobBonlandture både for børn og forældre, Lalandia.
  • vi forsøger at fastholde de unge i deres skolegang bl.a. ved at lave aftaler om at de kan deltage i ture og arrangementer mod at de passer deres skole
  • vi prøver at etablere fritidsjob for 13 til 15 årige der går i skole, og mangler et fritidsjob


Oversigt over klubbens faste aktiviteter


Åbningstider

Mandag til Fredag fra kl. 14:00 til 22:00
Lørdag, Søndag fra kl. 16:00 til 22:00

Mandag til Torsdag:
Lektiehjælp fra kl. 17:00 til 19:00

Mandag til Fredag:
Staveundervisning for Børnehaveklasse til 3 klasse fra kl. 14:00 til 16:00


Nørrebrohallen

Mandag fodbold for Piger fra kl. 16.00 til 17:00
Tirsdag fodbold for Drenge fra kl. 10:00 til 16:00
Torsdag sport for piger f.eks. håndbold, basketball, volleyball, floorball osv.
Vi har tre kvindelige trænere til at træne pigerne
Fodbold i Nørrebrohallen om mandagen.


Internetcafé og Internetundervisning

Her hjælper vi børnene med at anvende Internettet og hente informationer til deres skolearbejde samt spil.


Konkurrencer

Bordfodbold, bordtennis, maling, tegning, løb, tovtrækning, sækkeløb osv.


Rådgivning

Om opførsel, uddannelse, fremtiden, om at respektere hinandens meninger selv om man er uenige. Vi inviterer blandt andet politiets kontaktperson Flemming og formanden for SSP Lars Boubjerg til at give vores børn og unge rådgivning om loven, nye regler og Politiets arbejde


Udflugter og ture

Bon-Bon Land, Safari ZOO, Museer, på landet og i byen osv.


Konfliktløsning

F.eks. mellem forældre og skole, forældre og deres unge, ungdomsbander osv.


Biografen

Til både børn og unge (piger og drenge)


Madlavning

De har også mulighed for at handle ind sammen med os, og derefter lave maden.


Film på storskærm

Vi lejer tre dage om ugen en film efter brugernes ønsker. Efter filmen taler vi om hvad filmen handlede om. Vi har finansieret en storskærm, med det formål at bruge den til diskussioner, hvor børn og unge kan se nogle danske film.


Idrætsforening

At hjælpe børnene med at blive tilmeldt en idrætsforening. Til dette formål laver vi nogle gange en idrætsdag, hvor vi inviterer nogle af idrætsforeninger, så de kan reklamere for deres sport. Herudover deltager vi i sommerfodbold skole som Martin og Anders fra projektrådgivning arrangerer hvert år.


Bære ansvar

F.eks. at give de store piger en opgave, hvor vi få dem til at hjælpe de små med deres lektier. Formålet er at bære ansvar, og samtidig ikke glemme de ting som de selv har lært i skole og lignende.


Udendørs fodbold

Vi bruger Mjølnerparkens fodboldbane til at spille fodbold med vores pige og drenge hold, vi tager dem også med til Lersøparken og på Amager for at spille på græs.


Kvick spil

Skak, kortspil, stikord, Backgammon, Trivial Pursuit, Lotteri, Bug og Kør, Jeopardy og Sorte Per.


Fællesspisning

Vi holder forældreaften, for at snakke om de ting som vedrører børn og unge, f.eks. opdragelse, integration, skolen osv. Vi lærer en hel del af det, da forældrene kan komme med nye ideer og forslag, og at vi selvfølgelig ser tingene fra andre synsvinkler end vores egne
.
Vi benytter også lejligheden til at lave mad og sidde og hygge os.

Der bliver også holdt fællesspisning med lektiehjælpere og forældrene, for at de kan lære hinanden bedre at kende.


Fisketure

Vi arrangerer fisketure for børn og unge, og for de 30 frivillige forældre, der hjælper os med vores udendørsaktiviteter og udflugter.


Koloni

For at lære børnene at være mere selvstændige, så de bedre kan klare sig i fremtiden, men også for at have det sjovt, og opleve noget nyt.


Teaterundervisning

Ved hjælpe fra en professionel lærer som kommer for at undervisne børnene (piger og drenge) i teater og dans.


Julefest

Hvert år holder vi en dag hvor vi julehygger, der bliver bagt kager og klippet julepynt.


Rengøringsdag

Børnene hjælper med rengøring af klubben. De kan feje eller vaske gulv, og tømme skraldespande. Derved lærer de at rydde op efter sig selv.


Pigeklub

Vi har indrettet et lokale i klubben kun for piger, hver fredag, lørdag og søndag. For at være sammen, og for at have det sjovt.


Klub 36s aktiviteter i 2007


Lommepengeprojekt eller fritidsjob
  • At støtte og skabe et socialpædagogisk lommepengeprojekt for unge mellem 13 og 17 år i Mjølnerparken.
  • Projektet forventes at give nogle positive erfaringer for både de unge og beboerne:
  • Ansvarliggørelse af de unge, så de passer bedre på bygninger, inventar og udendørsarealer.
  • Sænke hærværkskontoen
  • Forebygge kriminalitet hos de unge
  • Etablere en positiv atmosfære for beboere, især unge, så de kan føle sig som en del af indsatsen.


Musikundervisning

Efter at vi har opdaget at nogle af vores unge har talent, og et ønske om at spille musik, har vi indkøbt div. Musik instrumenter og vi vil starte på at give dem musikundervisning.


Sjakkets samarbejdspartnere
  • Lokalcenteret Ydre Nørrebro
  • Netværksgruppen i Mjølnerparken/Dansk Flygtningehjælp (Lektiehjælp)
  • Lejerbo
  • Afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken
  • Projektrådgivningen
  • SSP (Social, Skole og Politi)
  • Nørrebrohallen
  • Skjold
  • First Floor
  • She Zone
  • Fodboldklubben B93
  • Nick Forening
  • Viben (Håndbold)
  • Sjakket (Kickboxing)
  • Heimdalsgade Taikwando Klub
  • GAM3 Street Basketball
  • Streetsoccer (fodbold)
  • Københavnerteamet
  • Klub 21 Lundtoftegade
  • Team Copenhagen
  • Teaterprojekt (Pigeklubben på Frederiksberg)