Sund kost
Sund kost som socialpædagogisk redskab til at forebygge destruktiv adfærd
Interview med Khosrow Bayat, Leder af Sjakket
Af journalist Monica C. Madsen (DJ)
Sund kost og sund levevis bliver et vigtigt socialpædagogisk redskab i hverdagen, når Sjakket flytter ind nye, renoverede omgivelser i Fabrikken på Skaffervej på Nørrebro 1. april 2007.
Hvordan vil I bruge sund levevis som socialpædagogisk redskab til at forebygge kriminalitet og destruktiv adfærd?
- Vi vil implementere sunde vaner i hverdagen – dvs. sund kost, motion, afslapningsøvelser osv., som giver de unge større indre ro og en bedre psykisk balance.
Samtidig med at vi fortsat vil arbejde ud fra Sjakkets traditionelle pædagogiske strategier om rådgivning, konfliktløsning, voksenkontakt osv.
Omdrejningspunktet for at give vores unge sunde kostvaner er vores nye køkken, som vi vil bruge offensivt til at forebygge de unges destruktiv adfærd: Først og fremmest ved at vi fjerner det hvide sukker fra den mad og drikke, de indtager i løbet af skoledagen, fordi sukkeret speeder dem endnu mere op, end de er i forvejen.
I stedet for vil vi ansætte en køkkenansvarlig, som laver sund økologisk og spændende morgenmad og frokost til dem, samtidig med at vi bruger køkkenet som kostværksted i formiddagsundervisningen, hvor de unge et par gange om ugen er med til at lave sunde retter til frokostbuffeten, som de også selv kan lave derhjemme.
Hvorfor vil det have en socialpædagogisk effekt at fjerne sukkeret fra deres kost?
- Der kommer hele tiden nye rapporter som viser, at hvis de unge indtager mindre sukker og mindre sodavand, får de en mere positiv adfærd, de er mindre aggressive, og de kan bedre koncentrere sig i timerne.
Vores unge er jo i forvejen lynhurtige med mange speedede bevægelser – at de er meget udadreagerende og rastløse er tit årsagen til deres voldelige og kriminelle adfærd. Og når de oveni købet drikker en halv liter cola, får de et sukkerkick, der giver dem nogle voldsomme stigninger i blodsukkeret, som forstærker deres tendens til at reagere med en aggressiv adfærd på deres speedede rastløshed.
I dag er det f.eks. sådan, at når de unge har pause, sætter de sig hen til computeren og hører megahøj, aggressiv hiphopmusik, samtidig med at de drikker sodavand, så de er oppe på et meget speedet niveau hele tiden.
Et stort forbrug af sukker og sodavand, kan desuden være årsag til et stort hashforbrug.
Hvorfor kan der være sammenhæng mellem et stort sukkerforbrug og et stort hashforbrug?
- Fordi mange unge med et stort dagligt sukkerindtag bruger hashen til at tage toppen af sukkerkicket og blive roligere: Når de har indtaget meget sukker, stiger blodsukkeret og kroppens tempo speedes op, men når de ryger hash, bliver de roligere igen. Og bliver de for rolig, får de lyst til mere sødt. Fjerner vi sukkeret i deres kost, har de mindre behov for at ryge hash for at få ro i kroppen.
De unge bruger simpelthen sukker og hash som energimæssige uppere og downere?
- Ja, det sker helt ubevidst – de drikker f.eks. sodavand, fordi de føler sig tørstige, men der er jo masser af skjult sukker i sodavand.
Der er selvfølgelig også mange andre årsager til hashrygning, men et stort indtag af sukker kan forstærke trangen til hash.
Hvordan vil I ellers bruge sund levevis som socialpædagogisk redskab?
- Gennem aktiviteter i kostværkstedet, idræt og motion og ved at give dem en sundere døgnrytme: Ifølge forskerne bliver man lettere aggressiv, hvis man sover for lidt, dvs. under 6,5-8 timer om natten.
Mange af vores unge kommer fra familier, hvor de får lov at gå sent i seng, så de er halvsøvnige, når de kommer her. Og selvom de måske opfører sig pænt her, så sker der tit noget med dem, når de får fri her og går ud på gaden med deres manglende søvnenergi og får et hurtigt sukkerchok ved at drikke en halv liter sodavand på 10 minutter - det kan påvirke udadreagerende unge med aggressive tilbøjeligheder rigtig meget, så de virker mere voldsomme, når almindelige folk møder dem på gaden.
Derfor vil vi gøre en løbende indsats hele vejen rundt om de unges dagligdag, hvor vi også involverer forældrene.
Her på skolen vil vi dagen igennem have aktiviteter, der giver dem indre ro, som fjerner trangen til de hurtige sukkerkick, og som giver dem mulighed for motion og bevægelse, så de får rastløsheden ud af kroppen og er trætte og kan sove om aftenen.
Vi vil også involvere forældrene og lave aftaler med dem om at de skal forhindre, at de unge drikker sodavand om aftenen, for et sukkerkick før sengetid betyder tit, at man ikke kan falde i søvn.
Det er en indsats, der kræver at vi går hele vejen rundt om de unges dagligdag og involverer deres forældre.
Det er en ret utraditionel måde at gribe det socialpædagogiske arbejde an på?
- Ja, men udviklingen i samfundet går den vej – jeg har hørt og læst meget om det forskellige steder de senere år. Før i tiden diskuterede man kun kostterapi og den slags spis sundt-strategier i alternative miljøer og terapiformer. Men vi er nødt til at se i øjnene, at de unges store sukkerindtag spænder ben for vores socialpædagogiske arbejde og dermed for de unges mulighed for at få et bedre liv. Fordi sukkeret påvirker deres adfærd i en negativ retning, samtidig med at det i det lange løb kan være farlig for deres helbred.
Vores ønske er at give vores unge indblik i og viden om forskellige ting, f.eks. sund livsstil, som kan give dem et godt liv. Det overordnede mål for vores arbejde er, at de kan tage deres 9. klasse og gå videre i samfundet. I den proces vil vi bruge sund kost og andre metoder til at sikre dem et velfungerende liv, hvor de begynder at kunne sove ordentligt om natten, ikke svinger helt vildt humørmæssigt i løbet af dagen osv., så de efter et stykke tid selv kan mærke, at de har det bedre i kroppen og slapper bedre af.
Ved af fjerne nogle af de forhindringer i det daglige, som vi oplever, når de er rastløse og har svært ved at koncentrere sig, får vi meget bedre betingelser for at få vores arbejde med dem til at lykkes optimalt.
Hvordan fik du ideen til at arbejde med kost og døgnrytme?
- Jeg er oprindeligt uddannet zoneterapeut, og jeg startede i sin tid med at arbejde i Sjakket som behandler.
Derfor har jeg altid været opmærksom på, at fokuset på krop og sund livsstil mangler i meget af det socialpædagogiske arbejde. Men nu hvor vi får gode fysiske rammer i Fabrikken, vil vi gerne undersøge, hvordan vi kan arbejde med det som redskab til at få de unge til at fungere bedre, og til at sætte nye normer og værdier for det socialpædagogiske arbejde.
Da jeg arbejdede som behandler i Sjakket, var de fleste af vores unge meget stille etniske danske unge, som var meget mere kontakt- og omsorgssøgende end den nye generation af unge, vi har i dag, som er langt mere bevægelige og lynhurtige med mange ting.
De nye unge er meget intelligente, men de falder for reklameverdenens daglige bombardement med usunde ting, og hvis de vil være sunde, vælger de faxe kondi eller appelsinsquash, fordi de tror det er sundt, når der er druesukker eller appelsin i. De ved simpelthen ikke, hvor meget skjult sukker, der er i.
Jeg forsøger at stoppe dem, hver gang jeg ser dem med en sodavand eller en kakaomælk, og fremover bliver det sådan, at ligesom vi nu er blevet røgfri, så bliver vi også fri for hvidt sukker fra 1. april 2007.
Hvordan reagerede dine medarbejdere, da du første gang fremlagde ideen om at bruge sund kost som pædagogisk metode?
- I dag er alle meget interesserede, men nogle af dem var lige ved at falde ned af stolen, da jeg første gang tog det op på et medarbejdermøde for halvandet år siden.
Heldigvis har de været meget åbne, så jeg har kunnet forklare dem mere om det. Samtidig hører de også fra andre sider, at sukkerindtaget er et problem, og der står mere og mere i aviserne om at eksperterne ser en sammenhæng mellem sukkerindtag, negativ adfærd, indlæringsevne osv.
Medarbejderne er også selv blevet opmærksomme på, at de dage, hvor de unge lægger ud med en halv liter sodavand, skal vi være dobbelt så meget på, for de kan ikke koncentrere sig og er hele tiden oppe at køre.
Hvorfor kan nogle medarbejdere have modstand mod strategien?
- Nogle vil umiddelbart opfatte det som en hippieidé, der ikke holder i virkelighedens verden, ligesom nogle mener, at den økologiske tankegang er noget pjat.
Nogle medarbejdere tænker nok også ”Åh nej, skal jeg nu til at droppe sukkeret i min kaffe, pålægschokoladen på morgenbrødet og det slik, jeg spiser i løbet af dagen for at holde energien oppe … ”. F.eks. bruger mange med anden etnisk baggrund rigtig meget sukker i kaffen eller theen - de er ligeså afhængige af det, som de unge er.
Derfor skal man være indstillet på, at det tager tid at vænne medarbejderne til tanken. Og man skal minde dem om den, hver gang der dukker en ny artikel op i avisen, der handler om det.
Hvordan kommer en almindelig, sund dag til at se ud hos jer, når I rykker ind i Fabrikken på Skaffervej 1. april 2007?
- Vores vision er, at vi spiser sund morgenmad klokken 9 - når de unge kommer ind af døren, står morgenbordet klar med forskellige fiberrige ting, havregryn, havrefras, økologisk mælk, rørsukker eller honning, the og kaffe.
Mange unge kan jo ikke spise morgenmad – de er ikke sultne og kan ikke få noget ned før opad formiddagen?
- Kommer de ind i en god døgnrytme, hvor de spiser sund mad dagen igennem og får sovet ud om natten, får de helt sikkert bedre appetit om morgenen.
Hvornår starter undervisningen?
- Undervisningen begynder klokken 10. Vi starter hver dag med at gå over i salen, hvor vi laver afslapningsøvelser og meditation, mens vi ligger på rullemadrasser og høre afslappet musik, så de unge kan falde helt ned og komme ud af deres stressede natteliv eller whatever der nu giver dem en indre uro.
Dagen igennem fletter vi den slags elementer ind, som andre unge kommer til at opleve på højskolen, i gymnasiet og i de andre dannelsesmiljøer, hvor de fleste af vores unge aldrig får mulighed for at komme.
Så starter undervisningen?
- Så går vi i gang med første undervisningstime og når vi holder pause klokken 11, hvor de unge plejer at få lyst til sukker, laver vi friskpresset, økologisk frugtjuice sammen.
Juicen spiller en meget vigtig rolle, for deres krop er afhængig af sukkeret og den får en slags chok, når de ikke får det sukkerkick, de er vant til. Derfor er det vigtigt, at de stadig får tilført sukker, men sundere, naturligt sukker fra frugt i stedet for det skjulte, usunde sukker i sodavand, så vi kan normalisere nogle af de tendenser, de har.
Hvordan indgår sund livsstil i undervisningen?
- Undervisningen foregår fra klokken 10-15.
De unge bliver undervist i dansk, matematik, engelsk og de øvrige fag, de kan komme op i til folkeskolens afgangsprøve. Derudover har de musik, idræt og kostværksted, som også bliver obligatoriske fag hos os.
Hvad kommer der til at foregå i kostværkstedet?
- Et par gange om ugen er de unge i kostværkstedet i timen op til frokosten klokken 12. Her lærer de at lave sund mad, samtidig med at de er med til at lave frokostbuffeten.
Hvem står for undervisningen i køkkenet?
- Vi ansætter en person til at drive køkkenet, der har de konkrete ideer til, hvordan vi kan virkeliggøre vores grundvision. En person, der både har ekspertise og tør eksperimentere, og som kan inspirere de unge og give dem et puf til at tænke sundere og få lyst til selv at begynde at lave sund mad.
Hvad med idræt og musik?
- Idræt har de tre gange om ugen - om formiddagen, hvor maven ikke er så fuld, så de har bedre mulighed for at bevæge sig. Vi får både en multihal og en kampsportshal, hvor de også får mulighed for at dyrke sport efter skole.
I skoletiden bliver de undervist af krops- og idrætspædagoger, som ved hvilke anatomiske bevægelser, der er gode for hvad – bestemte øvelser kan f.eks. udvikle din hukommelse, forebygge dine rygproblemer eller få dig til at stresse af.
Vi vil ikke bare undervise dem i en bestemt sport, så vi risikerer, at nogle står af, fordi den ikke interesserer dem. I stedet for vil vi sætte fokus på at de lærer deres krop at kende ved at lave forskellige bevægelser og få bevæget deres krop, så motionen sammen med den sundere kost og den gode søvnrytme får dem i en bedre balance.
I musik får de kendskab til musik på andre måde end ved bare at sidde og lytte til vrængende ”motherfucker jeg skyder dig”-musik.
Vi prøver at give dem en anden indsigt i musik ved at lære dem, hvad musik også er – vi lytter til andre slags musik, finder ud af hvilke instrumenter, der bliver brugt, oversætter tekster osv.
Tænder nogle af dem på at komme til at gå til musik, har vi musikstudier, hvor musikere og ambitiøse amatører kan låne vores studier, hvis vores unge kan indgå i deres projekt på en eller anden måde.
Hvilken frokost serverer I?
- Klokken 12 spiser vi frokostbuffet, hvor man kan vælge mellem mange forskellige slags sund mad med forskellige salater og lækre råkostsalater, groft og fiberrigt rugbrød osv. Og f.eks. en fast fiskedag, suppedag osv.
Det vigtigste er at de får et godt frokosttilbud, hvor der bliver eksperimenteret med mange forskellige slags grøntsager, som bliver tilberedt på måder, der ikke forskrækker dem. F.eks. ved at man blander revne gulerødder i kødfarsen eller kødsovsen.
Hvilken slags mad forskrækker de unge?
- F.eks. gryderetter med alt muligt i, de ikke ved, hvad er … de gider ikke spise det og går i baglås. De vil hellere have meget simpel mad, hvor man kan se alle ingredienserne tydeligt – allerhelst burgere.
Men frokostbuffet er en god ting?
- Ja, fordi de selv er med til at lave retterne, ved de jo, hvad der er i dem. Gennem undervisningen får de stille og roligt et andet forhold til mad – de begynder at smage på nye ting, de begynder selv at lave små retter derhjemme osv. På den måde får de lysten til sund mad implementeret som en del af livet, og de får oplevelsen af, at kærlighed til god mad også kan give dem kærlighed til livet på en anderledes måde, end de har oplevet hidtil.
Hvad gør I, hvis de ikke gider spise maden?
- Det er ikke et problem – buffet-modellen giver dem mulighed for at vælge mellem mange ting. Det vigtigste er, at der kun er sunde ting at vælge imellem. Der må ikke være noget usundt.
Vi ved jo også, hvad de kan lide, og hvad de ikke kan lide – de etnisk danske unge vil helst have traditionel dansk mad, mens de unge med anden etnisk baggrund er mere åbne overfor at eksperimentere. Meget etnisk mad består af mange grøntsager, og de er jo også vant til at leve med både den danske og en anden etniske madkultur i dagligdagen.
Mange har jo tit et akut behov for sukker ved middagstid – i folkeskolen dropper mange af de store elever madpakken og går i stedet til bageren eller i kiosken for at tanke op med lynhurtigt virkende energi i form af sukker. Hvad gør I hvis jeres unge får samme akutte behov?
- Giver dem friskpresset juice! Og hvis vi fylder på hele dagen fra morgenstunden med jævne mellemrum, så de ikke starter dagen med kakaomælk, bagerkager, sodavand og slik, når de ikke de punkt i løbet af dagen, hvor blodsukkeret falder så drastisk, at de ikke kan klare sig uden sukker.
Efter frokosten fortsætter undervisningen?
- I pauserne serverer vi frisk frugt, friskpresset juice og flotte skåle med tørret frugt, mandler, rosiner osv.
Når de fri klokken 15, sender I dem jo ud på Nørrebrogade til alle slik- og sodavandskioskerne?
- Vi har altid frugtskåle stående, så de kan snuppe et stykke frugt med på vej ud af døren. Og når vi først har fået reguleret deres sukkerbehov, er vi ikke så bange for at de skal dumme sig.
Skulle det ske, at de spiser en masse sukker i deres fritid, har vi alligevel holdt dem sunde i syv timer, så de bedre kan holde en sund balance.
I ønsker også at give dem et sundt tilbud i jeres bygninger efter klokken 15?
- Vi forhandler i øjeblikket med Københavns Kommune om at få finansieret driften af vores multihal, så ikke kun socialforvaltningen men også kulturforvaltningen og måske børne- og ungeforvaltning skal involveres og være med til at finansiere de socialpædagogiske visioner, vi har med den.
Vores vision er at bruge hallen til at bekæmpe den sociale arv ved stille hallen til rådighed for lokale idrætsforeninger, som kan bruge den gratis mod at de kan rumme 2-4 af vores unge – dvs. de unge, som går i Sjakket og de unge, vi kender i f.eks. Mjølnerparken, som har svært ved at blive integreret i det normale foreningsliv. Vi vil være den bro mellem dem og det etablerede foreningsliv, som de har manglet indtil nu.
Konkret vil vi invitere fem forskellige sportsforeninger – fægtning, badminton, håndbold, basketbold, boksning, tae kwondo, judo osv., som laver andre sportsaktiviteter end fodbold og kickboksning, som de unge kender i forvejen fra andre socialpædagogiske projekter.
Vores vision er, at vi kan tilbyde dem at bruge vores tjekkede lokaler gratis, mod at de tager deres sociale ansvar på sig og udviser rummelighed overfor vores unge, så de får en ordentlig mulighed for at blive integreret i det almindelige foreningsliv.
Foreningerne skal være medlem af Team Danmark og DGI, hvor de unge har mulighed for at komme på landsholdet, hvis de har talentet. Vores unge mangler den slags muligheder og rollemodeller ved at nogle bliver landskendt som en legal, accepteret person i samfundet.
Vi vil ikke kun komme med et sportstilbud, som tænder os selv – vi må gå udover vores egne grænser og tilbyde de unge et bredere udvalg af muligheder. På samme måde som vi tilbyder dem en buffet med forskellig sund mad, skal både piger og drenge også tilbydes en buffet med forskellige sportstilbud, de kan vælge imellem.
I formiddagstimerne vil vi også to gange om ugen tilbyde daginstitutionerne på Nørrebro at bruge hallen. Mange børn er samlet i små lokaler om vinteren, så der vil være stor interesse for at kunne komme i vores sal og bruge den til gymnastik og bevægelseslege.
At se ens små søskende og andre småbørn kommer her, vil også blødgøre vores lidt hardcore unge og skabe et andet miljø på Fabrikken.
Vi holder også fast i vores sunde principper i hallen: Der kommer ikke til at stå sodavands- og slikautomater, men vi vil gerne give nogle af vores unge et fritidsjob med at sælge økologisk friskpresset juice og frugt i hallens thekøkken om eftermiddagen.
Mange unge opfatter jo et liv uden slik og junkfood som kedeligt, fordi de usunde ting er nært forbundet med at hygge sig og have det rart?
- Det handler om at lære dem en sund balance – de skal måske også have en slikdag om ugen, og de skal også have mulighed for at spise pasta indimellem, men i mindre mængder. Vi skal bare finde frem til, hvordan vi kan få dem til selv at sætte nogle grænser, så deres sukkerforbrug ikke bliver for stort.
Junkfoodkulturen er jo også meget udbredt blandt vores unge, fordi de tilbringer meget af deres tid på gaden, hvor de går ind i den nærmeste fastfoodbutik, når de bliver sultne.
Vi kan ikke bestemme over deres fritid, men vi kan forsøge at holde deres sukkerforbrug helt nede, og vi kan forsøge at gøre dem så sunde og mætte og veludhvilede, at de ikke så let falder for fristelsen til at spise usundt, når de går ud herfra og ned på Nørrebrogade, hvor der ligger den ene junkfoodbutik efter den anden – de billige kebabruller er lige så usunde som Big mac, der er ingen forskel.
Handler det også om at give de unge en bedre kvalitetsbevidsthed – at gøre dem mere kritiske overfor hvad de vælger at spise ved at give dem en masse kvalitetsmad?
- Ja – det er også derfor vi vælger økologiske grøntsager, fordi de tit smager af mere.
Og hvis vi ikke lærer vores unge at genkende lugten af dårlig kvalitet, når de går ind på en kebabbar på Nørrebrogade, kan de ikke modstå den, fordi de mangler den indføling med tingene, som ét almindeligt menneske med bedre balance i sin sukkerbalance og kroppens andre kemier har – de er helt på dupperne, derfor forfalder de til den slags ting i stedet for at tænke sig om og lytte til kroppens signaler.
Hvorfor har I ikke nogle af de traditionelle, actionprægede aktiviteter, hvor de kan få afløb for al deres udadvendte energi?
- Jeg mener ikke, at man udelukkende skal tænke i actionprægede aktiviteter i socialpædagogiske tilbud som vores med voldsomt udadreagerende unge. Jeg mener, at man også kan bruge meget roligere aktiviteter med et helt anderledes temperament som pædagogisk redskab.
Hvad er fordelen ved at satse på aktiviteter med et langsommere tempo?
Actionaktiviteterne forsøger at følge sukkerkickets tempo og temperament, men man skal også bruge de andre former for aktiviteter, som almindelige unge er glade for – de skal også implementeres i hverdagen. På en måde, de unge både synes er sjov, og som de får noget ud af.
Fordi de langsommere aktiviteter giver de urolige unge større indre ro og balance?
- Lige præcis – de kommer i en anden harmoni med sig selv, som giver dem en større glæde og tilfredshed med sig selv end de actionorienterede aktiviteter. Når de går rundt på gaden og nakker en anden, stjæler noget eller gør noget andet kriminelt, virker det euforiserende på dem, men det er ikke den ægte glæde – det er sådan en fælles eufori, der giver dem et kick, men som pludselig daler brat igen, ligesom et sukkerchok, hvor man falder helt sammen ½ time efter man har spist en masse sukker.
Vi ønsker at give dem glæde på en anden og mere stabil måde, så de oplever succes og bliver glade for sig selv på en anden måde end hidtil – vi går stille og roligt efter at finde frem til, hvem der bliver stabilt gladere af hvilke roligere aktiviteter.
Det handler blandt andet om at få dem til at opleve deres krop på en anden måde, og at give dem en anden indsigt i deres liv, som får dem til at falde til ro i en anden rytme, hvor det ikke længere er deres sukkerforbrug, der er drivkraften i deres bevægelser og deres væremåde. Fordi de har lært at kontrollere deres følelser og deres adfærd.
På samme måde som vi kan give dem succesoplevelser gennem vores undervisning - de har kun oplevet nedture i samtlige folkeskoler, men det kan godt lade sig gøre at give dem positive oplevelser gennem vores anderledes undervisning med to lærere til 6-7 elever, som hele tiden følger op på dem og stille og roligt får lært dem noget.
Hvad med personlig hygiejne – er det også et område, I vil bruge som pædagogisk værktøj?
- Det kunne man godt, men de fleste af vores unge er meget forfængelige og går meget op i deres personlige hygiejne – på det område er de gode til at give sig selv omsorg.
Vi har indimellem en omsorgssvigtet dansk ung, som vi går ind og støtter op om ved at vi sætter fokus på at komme i bad, få vasket tøj osv. Det har vi meget gode erfaringer med.
Er der forskel på, hvor motiveret de etnisk danske unge og de unge med anden etnisk baggrund er for at få en sundere livsstil?
- Blandt de etnisk danske unge er der flere omsorgssvigtede, når det handler om at få mad i munden til tiden hver dag osv. Generelt har vores etnisk danske unge også større modstand mod autoriteter, der vil fortælle dem, hvordan de skal gøre tingene:
Mange af vores danske unge fra enlige familier er derfor meget anti-autoritære typer, der har støbt en narcissistisk, beskyttende skal af beton rundt om sig selv, som du ikke får lov at komme inden for og blande dig i.
Fordi de ikke har fået den kærlighed og omsorg hjemmefra, de har brug for, er de endt der, hvor de tænker: ”Der er kun mig, der kan passe på mig selv! Kun mig, der ved, hvad der er bedst for mig!”.
Mange af dem er også ret selvdestruktive og følger lev stærkt, dø ung-filosofien, hvor de spiser masser af junkfood og ryger meget hash i det daglige, fordi de har et massivt sukkerforbrug, hvor de bruger hashen som selvmedicinering til at regulere effekten, når deres blodsukker stiger for voldsomt.
Hvordan kan man hjælpe dem til at komme ud af skallen? Til at få en sund balance i hverdagen? Til at tro på en autoritet i form af en voksen som vil hjælpe dem og støtte dem? Det er en stor opgave!
Mange etniske unge er mere modtagelige for autoriteter, fordi de er opdraget til at lytte til autoriteterne i deres familie.
Du kan f.eks. se det på deres mekanismer, når de begynder her hos os og skal indgå i en ny drengegruppe: De danner lynhurtigt et hierarki, fordi de har behov for at få defineret, hvem der er leder, og hvilken rolle, de hver især skal have i gruppen.
De får generelt mere kærlighed hjemmefra og de er ikke narcissistisk selvdestruktive, men deres sukkerindtag er med til at fyre op under deres gruppe-selvdestruktive handlinger.
Bruger nogle unge bevidst sukkeret som en stimulans?
- De føler trang til sukker, når de er trætte, men de er ret ubevidste om deres forbrug. Det meste sukker får de fra sodavand, som de drikker, fordi de er tørstige.
På samme måde som de forfalder til hashrygning, fordi de føler et velvære ved det – at velværet skyldes, at de bruger hash som medicin og modvægt til den uro, de får i kroppen af at spise sukker, er de ikke bevidste om.
Hvilke samarbejdspartnere vil I trække på?
- Udover den lange række af idrætskonsulenter, krop- og bevægelseskonsulenter, kostkonsulenter osv. som vi vil trække på i vores arbejde med at implementere visionerne, vil det også være oplagt at samarbejde med andre projekter som f.eks. den økologiske produktionsskole på Nørrebro, hvor unge på 16-25 år arbejder med økologisk produktion i køkkenet og i forskellige værksteder.
Vi vil også informere sagsbehandlerne, som jo skal give grønt lys for at de unge bliver indskrevet her – vi vil gøre en stor indsats for at forklare dem, hvordan vi vil bruge sund kost offensivt til at bekæmpe de unge destruktive adfærd, så de ved, hvad de køber af os.
Hvilke krav stiller det til medarbejderne at arbejde med sund livsstil som pædagogisk redskab?
- Vores medarbejdere har stille og roligt fået implementeret den nye tankegang. De medarbejdere, vi ansætter fremover, får også en grundig introduktion til, hvordan hverdagen skal se ud i fremtiden.
Det er vigtigt, at samtlige medarbejdere bakker 100 procent op om visionerne og kan se mulighederne i at bruge kost og andre sunde vaner som et pædagogisk redskab til at forebygge adfærdsproblemer. Og at de kan se ideen i at sælge budskabet til de unge, og i at vi voksne ikke selv går rundt og spise slik og sodavand i skjul.
Vi skal også være enige om at stå fast på nogle principper i dagligdagen - at de unge f.eks. ikke kan få deres lommepenge udbetalt i spisefrikvarteret, så de kan gå ud at spise junkfood på det tidspunkt, hvor der er frokost.
Vi er åbne overfor, at det måske viser sig at være en god idé at efteruddanne alle medarbejdere.
Det er f.eks. ikke kun den køkkenansvarlige, som skal kende principperne for sund kost og hvordan de fødevarer, vi indtager, kan påvirke vores adfærd. Vi socialpædagoger skal også kunne implementere principperne i vores tankegang.
Hvordan vil I involvere forældrene?
- Vi vil invitere forældrene til at samarbejde lige fra starten, når de unge bliver indskrevet. Vores unge er helt ned til 11 år, og når de er så unge, kan vi både forebygge og lave social behandling ved blandt andet at fjerne deres sukkerforbrug, så de ikke får lov at udvikle sig til femtenårige megasukkerjunkier.
Vi tager emnet op allerede til forsamtalen med forældrene og den unge, og vi følger op på det hver tredje måned:
Vi melder ud til forældrene, at tingene køre på den her måde hos os, og at de også skal være opmærksomme på den unges sukkerforbrug, sodavandsforbrug osv. i fritiden. Vi giver dem også råd og vejledning om, hvordan de kan støtte os. F.eks. ved at den unge ikke spiser sukker om aftenen, fordi det ellers kan være svært at falde i søvn til tiden.
Det kan være svært at ændre forældrenes madkultur med f.eks. kager og søde sager til aftenkaffen? Mange opfatter deres kostvaner som et meget personligt anliggende, de ikke bryder sig om at andre blander sig i?
- Vi vil selvfølgelig forklare dem, hvor det er nødvendigt, og lykkes det at få dem til at forholde sig konstruktivt til det, er det en stor succes. Lykkes det ikke, kører vi stadig projektet med sund livsstil hele dagen her i Sjakket. Det i sig selv vil kunne bringe de unge i en meget bedre balance, som med tiden vil mindske deres trang til at spise og drikke usundt i fritiden. Ligesom det også kan inspirere dem til sundere vaner og et bedre liv på lang sigt, når de bliver voksne og flytter for sig selv og måske selv stifter familie.
