Sjakket

– den selvejende institution Sjakkets Aktivitetscenter

Af Sjakket

I flere år har vi ikke udgivet samlede, skriftlige beskrivelser af vores arbejde. Det betyder ikke, at der ikke er aktiviteter og mange overvejelser – tværtimod har perioden været præget af et stort antal møder, men også af betydelig usikkerhed om, hvorledes vi sikrede bedre fysiske rammer i fremtiden for Sjakkets Aktivitetscenter.
Nu er imidlertid vores bygningsmæssige fremtid afklaret.

Det pædagogiske
Det pædagogiske arbejde er blevet udført under vanskelige fysiske rammer, men som det fremgår af ”Projekt Ghetto Hero – Der er en helt i os alle” og interviewet med medarbejderne i Klub 36 i Mjølnerparken (kan læses på http://www.vildelaereprocesser.dk/) er arbejdet i sin pædagogiske grundholdning uændret og under fortsat udvikling.

Vi bliver aldrig færdige med at snakke om indholdet i vores arbejde. Lige nu er vi stærkt optaget af at sikre, at vi får fat i de truede børn og unge, så tidligt som muligt. At vi ikke gror fast i indgroede og måske overlevede vaner og strukturer.

Myndigheder og andre er stærkt interesseret i, at vi først og fremmest tager os af unge med meget store problemer. Disse unge skal naturligvis også hjælpes, men vi vil prioritere indsats for børn med uhensigtsmæssig og begyndende kriminel adfærd.

Derfor de to meget lange afsnit, der handler om det pædagogiske. Til vores egne og samarbejdspartneres information, overvejelse og inspiration.

De fysiske rammer
I løbet af 2001/2003 blev det mere og mere klart at Fabrikken på Skaffervej ikke vedblivende kunne danne ramme for Sjakkets arbejde. Taget var utæt, det regnede ind og manglende isolering, hvorfor indendørsmiljøet har været meget koldt (med et stort varmeforbrug til følge), og så måtte vi yderligere konstatere voldsomme angreb af svamp og råd, som påvirkede de unge og medarbejdernes helbred.

De miljømæssige forhold i Fabrikken udviklede sig så voldsomt, at vi i foråret 2004 så os nødsaget til at flytte ud af Fabrikken og indgå et midlertidigt (indtil 31. december 2006) lejemål af lokaler på Glentevej.

I 1999 havde Velux Fonden bevilget en delvis renovering af en del af den ene fløj af Fabrikken, men det viste sig umuligt på daværende tidspunkt at skaffe finansiering til resten af det forudsatte renoveringsarbejde. Velux Fondens bevilling sikrede nogle gode år i den del af Fabrikken som der blev gjort lidt ved, men det var umuligt at videreføre Sjakkets arbejde i Fabrikken. Vi henvendte os derfor i løbet af 2003 til en række fonde.

I 2004 besluttede Fonden Realdania, Sygekassernes Helsefond, Egmont Fonden, Lokale – og Anlægsfonden samt Københavns Kommune at bevilge i alt 23 mil. excl. moms til en total renovering af Fabrikken, som også vil omfatte etablering af idrætsanlæg, der kan benyttes af Sjakket og andre i lokalområdet.

Projektet er udarbejdet af Arkitektfirmaet PLOT A/S og ingeniørfirmaet Birch & Krogboe. Efter udbud er Byggefirma ELINDCO A/S valgt til at gennemføre nedrivningen. Detailprojektering er i gang efteråret 2005. Byggeriet forventes at blive afleveret til indflytning 1. januar 2007.

Fabrikken har hidtil juridisk været ejet af ”Foreningen Sjakket”, der har udlejet bygningen til DSI Sjakkets Aktivitetscenter. I 2004 har ”Foreningen Sjakket” tilskødet Fabrikken vederlagsfrit til ”Fonden Sjakket 2004” (erhvervsdrivende fond) som for fremtiden er udlejer af Fabrikken til Aktivitetscenteret og til brugere af sportsanlæg mv.

Aktivitetscenterets økonomi
Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning (nu Socialforvaltningen) har i alle årene ydet et grundtilskud til Sjakkets arbejde og har været imødekommende med ekstrabevillinger til dækning af særlige udgifter specielt i forbindelse med ekstralejemål (Glentevej) i anledning af den midlertidige udflytning.

Inden fondene tog stilling til at støtte renoveringen af Fabrikken havde fondene forhandlinger med Københavns Kommune. Fondene ønskede sikkerhed for at kommunen ville være positiv for fortsat at støtte Sjakkets drift i bedre og udvidede lokaler (flere aktiviteter, udvidet skoletilbud, køkken med madlavning osv.) På grundlag af disse forhandlinger bevilgede fondene penge til renoveringen. Budget for den fremtidige drift under de udvidede rammer er ikke endeligt aftalt.

Yderligere skal der også føres forhandlinger med B&U-forvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen om medfinansiering af udgifter til rengøring, varme, lys, pedel mv. i forbindelse med andres (lokalområdets ungdomsklubber, idrætsklubber mv.) benyttelse af det sportsanlæg som etableres i forbindelse med Sjakkets Fabrik.

Vedr. Klub 36 – Mjølnerparken
I nogle år fik vi fra Arbejdsformidlingen lov til at have 3 personer i aktivering som medarbejdere i Klub 36 i Mjølnerparken, det sidste år fik vi en aktiveringsydelse. Disse ordninger er ophørt, hvorfor vi fra 2005 via Kick Start-puljen har kunnet ansætte de tre medarbejdere året ud.

Fra 2006 har Københavns Kommune bevilget penge til Sjakkets arbejde i Mjølnerparken, således at arbejdet er sikret fremover. Øvrige lønudgifter, dele af driftsudgifterne og aktivitetsudgifterne dækkes af Sjakket. Paragraf 115 midler har dækket en væsentlig del af aktivitetsudgifterne.

Lokalerne er stillet til rådighed af Lejerbo.

Claus Finne Jepsen
Alfred Dam
Khosrow Bayat

2005

Projekt Ghetto Hero – der er en helt i os alle
Denne beskrivelse af Sjakkets Ghetto Hero projekt afslutter fem års arbejde med GhettoHeroprojektet.

Fra sommeren 2005 har Sjakket nedlagt thaibokseprojektet CMT, som i stedet er blevet en selvstændig forening og musikprojektet Ghetto Noise.

I forbindelse med tilbageflytningen til Fabrikken vil idræt og musik indtage en ny rolle i Sjakkets dagligdag, hvor det integreres i undervisningen.

Projekt Ghetto Hero er Sjakkets overordnede strategi og den røde tråd, der binder alle områder af vores pædagogiske arbejde med socialt truede unge sammen.

Ghetto Hero integrerer alle Sjakkets aktiviteter indadtil, herunder skolen, øvelokaler og sportsaktiviteterne. Ligeledes er Ghetto Hero den røde tråd i vores udadvendte arbejde med de mange former for netværk Sjakket har tradition for at skabe og være en del af. Fx den socialpædagogiske indsats i Mjølnerparken, Lundtoftegade, samt i Nordvest kvarteret, således at vi kan støtte de unge i deres eget lokalområde.

Ghetto Hero tegner vores profil overfor lokalcentre, skole og i den omfattende foredragsvirksomhed, som er en vigtig del af Sjakket arbejde.

Projekt Ghetto Hero er en politisk manifestation i forhold til vores pædagogiske arbejde og alle de andre projekter, der arbejder med socialt truede unge. Vi vil vise og fremkalde de positive talenter og evner gennem forskellige aktiviteter, bl.a. uddannelse, sport og musik – og bringe budskabet om, at de unge, der styrer deres eget liv, visioner og drømme, er nogle helte, som der ellers ikke bliver snakket så meget om. Kort sagt vil projektet fokusere på de positive handlinger og gøre dem synlige.

Ghetto Hero er en helhedsløsning, hvor den enkelte unge får tilbudt et struktureret forløb af aktiviteter og samvær i dagligdagen kombineret med forbindelser til netværk og aktiviteter ude i byen.

De erfaringer, Sjakket har fra egne områder på gadeplansarbejdet på Indre Nørrebro, er blevet implementeret i projekt Ghetto Hero og metoderne er blevet videreudviklet i det pædagogiske arbejde på gadeplan på Ydre Nørrebro. Vi har og vil fortsat forsøge at mobilisere frivillige kræfter i lokalområdet til at deltage i projektet og videreføre erfaringerne i andre sammenhænge.

Projekt Ghetto Hero er altså ikke kun et ”her-og-nu” projekt, der skal forsøge at løse en aktuel problemstilling, men en proces der nu og i fremtiden skal føre til større social bevidsthed og engagement på mange niveauer og indenfor flere områder og grupper.

Et tilbageblik
Vores første tanker om Ghetto Hero opstod ret spontant i slutningen af 90-erne, da vi skulle bruge en titel til en ansøgning om midler fra Socialministeriet.

Set i bakspejlet var der 3 kerneområder som flettede Ghetto Hero tankerne sammen.

Dels var der en tendens i medierne, og i offentligheden i øvrigt, til at fokusere på alt det negative, når unge blev omtalt. Unge med anden adfærd blev hele tiden hængt ud og ord som voldelig adfærd og hærværk prægede det billede, der blev tegnet af de unge. De projekter, som arbejdede med de unge på Indre Nørrebro, var udsat for et massivt angreb fra offentligheden:

De passer ikke deres arbejde… Det nytter ikke, at man bruger tid på den slags unge…Fængselsstraf er det eneste svar!

Dels oplevede vi, at vores unge blev mere og mere fascinerede og påvirkede af den amerikanske ghettokultur bl.a. gennem rap og hip-hop musik. Mange af de unge vi arbejder med, er en del af forskellige subkulturer og vi kunne se at de unge begyndte at overtage og identificere sig med denne ”gangstermentalitet” importeret fra USA.

Og dels så vi gennem praksis i vores arbejde, at når vi skaber de menneskelige rammer med respekt og rummelighed, masser af omsorg, kontakt til voksne og en fast dagligdag, så de unge kan trække vejret dybt, så får de ro i deres sjæl. De kan nå ind til deres egne ressourcer. Vi så et andet billede af de unge. De kan blive helte i deres eget liv.

Derfor valgte vi navnet Ghetto Hero. Ghetto Hero blev den overordnede paraply for hele vores virke.

Filosofien bag ghetto hero
Filosofien bag Ghetto Hero er enkel. Det handler om at vi som socialarbejdere skal lære at fremelske det positive i de udstødte unge. At vi skal fokuserer på det positive hos de unge, fokuserer på det talent, som de udstødte unge har. Det handler om, at de skal opleve succes og vokse af succes.

Vi skaber bevidst positive forbilleder for vores unge. I stedet for de negative forbilleder, der er i gademiljøet f.eks. med ældre kriminelle unge, vil vi skabe forbilleder i de unge selv.

Skabe en indstilling om at det er sejt at gå i skole, at hjælpe hinanden, således at det synliggøres at Sjakkets unge ikke alene forsøger, at løse egne problemstillinger, men også vil engagere sig ift. at forbedre livsvilkårene for andre unge i samme situation.

Vores erfaringer med udstødte unge og deres udvikling gennem tiden har vist, at mange af dem tager sig sammen og kommer videre på en stærk og målrettet måde – de dropper den tidligere rastløshed og passivitet over deres sociale situation.

At vi møder de unge, der hvor de er og samtidig viser dem nye veje:
Vi tager udgangspunkt i de unges fascination af den amerikanske ghettokultur, samtidig med at vi forsøger at få de unge til at forstå, at man godt kan være en Ghetto Hero uden at være hverken kriminel eller voldelig.

Vi kan se, at når de unge får fred og ro, når vi snakker med dem og når ind til dem, så er de slet ikke de typer. Det er gadekulturen, der som en stærk bølge, får de unge til at miste fodfæste og følge med. At de synes det er sejt at have den største gun og rappe med på tekster, der handler om vold. Men det er jo et billede på den amerikanske ghettokultur og kan ikke overføres direkte til de danske slum- og boligkvarterer.

Vi forsøger at skærpe deres opmærksomhed, så de når de hører ghettomusikken også tænker på, at der findes dem i USA, som ikke bliver gangstere. I ghettokulturen findes også stjerner, som er vokset op i sumpen, men alligevel er blevet til noget, f.eks. sportsstjerner, musikere og forfattere – ghetto heroes.

I starten kastede vi os bare ud i det. Vi begyndte at lege med begreberne. Vi ville bryde de negative mønstre i ghettomentaliteten. Ja, vi ville være mønsterbrydere. Fra det sædvanlige billede af de unge i medierne og i det politiske liv som negativt og fordømmende, ville vi vise et andet billede af de sammen unge: Et billede af unge med ressourcer, evner, drømme og visioner. Et billede, som de unge kan være stolte af.

Der var en utrolig energi i denne ”leg”. Det var som om alle tankerne og ideerne bare lå og ventede på at blive formuleret og prøvet af:

Det er sejt at gå i skole
Det er sejt at hjælpe hinanden
Det er sejt at være positive forbilleder for hinanden
Det er sejt at lave ting der ikke kun gavner én selv, men alle omkring én
Hjælp de svage
Bliv noget i dit liv

Kæmp for din sag på en positiv måde
Bliv stærk og tag din 9. klasse eksamen og få rygrad
Gå videre ud i samfundet
Få en anden uddannelse
Gå til musikken
Hvis dine evner bliver overset så lad dem komme frem

Og at:

Det er IKKE sejt at begå kriminalitet
Det er IKKE sejt at pjække
Det er IKKE sejt at tage stoffer
Det er IKKE sejt at skide på hinanden
Det er IKKE sejt at være en ”Helvedes Karl”

Projekt Ghetto Hero som et modtræk og en manifestation
Projekt Ghetto Hero er en proces, en lavine vi har sat i gang i et forsøg på:

At få de unge til at gå nye veje. Vi vil vise, at også vores unge har drømme og visioner om fremtiden.

At skabe en positiv kultur sammen med de unge. Vi vil vise, at det kan lade sig gøre at få dem videre og væk fra kriminaliteten.
At fastholde gode medarbejdere.
At få vendt det negative billede i medierne
At vise at det kræver en anden måde at gøre det på.

Vi har valgt at fokusere på tre aktivitetsområder: Vores skole, vores øvelokaler og de sportsaktiviteter vi sætter i gang. (se aktiviteterne beskrevet under de enkelte områder)
Disse aktiviteter er områder, som kommer de unge tilgode og som de selv har interesse for. Skolen har stor betydning for de unges liv også fremover, således at de har et fundament i form af en 9. klasseeksamen.

Indenfor musikken og sportsaktiviteterne har vi erfarne, dygtige og engagerede medarbejdere, som kan være i et kvalificeret samspil med de unge og deres interesser.

Desuden er vores netværksarbejde og de partnerskaber vi indgår en del af vores implementeringsstrategi. (se afsnit om netværksarbejde)

At få de unge til at gå nye veje
I starten vidste vi ikke, hvordan de unge ville modtage Ghetto Hero tankerne, men det viste sig, at de faktisk var ret gode til at gribe bolden og ”lege med”. De kunne mærke, at det var dem og deres liv, der var centrum i vores ideer. At hele projektet drejede sig om, at de får et indhold i deres hverdag, at de bliver gladere i deres liv, at de kan få sat skub i deres drømme.

De kunne endda joke og se det morsomme i, at de som halvblege indvandrerdrenge eller helblege danskere i Danmark, var begyndt at snakke og gå som en meget mørk afroamerikaner fra Harlem.

Ikke at de skulle give afkald på deres forhold til musikken, men at de fik deres fokus flyttet over på dem selv.

Deres erfaringer fra gaden havde gennem lang tid været, at de skulle være fælles i at trække hinanden ned. Janteloven trivedes, men nu havde vi et fælles begreb, hvor de menneskelige værdier var i centrum. Vi havde noget at sætte i stedet: Ghetto Hero.

De unge, som altid er blevet betragtet som nogen, ingen voksen kan nå, fik et nyt redskab til at vise at de kan klare sig, at de kan blive til noget. Måske ikke meget set med omverdenens øjne, men fra det minus 10 hvor de måske startede, bevæger de sig fremad.

For os og de unge selv er de succeser. Hver af dem er en stjerne eller en helt i sig selv.

Vores første Ghetto Hero var en ung, der ikke havde gået i skole i halvandet år. Hans opvækst havde været hård og ustabil. Efter tre måneders skolegang gik han op til 9. klasse eksamen, bestod og fik gode karakterer. Han blev vores første ”star” og blev et forbillede for mange af de andre unge. Han fik en anden status i sit liv, han fik succes i sit eget liv.

Det er disse små succeser, som skal fylde de unges rygsæk. Mange små succeser kan blive en kæmpe succes, som fylder godt i bagagen, så når de går ud herfra, kan de bevæge sig. Det gir dem selvtillid.

Det er lykkedes for mange af de unge at realisere sig selv ved hjælp af Ghetto Hero tankegangen.

En anden af vores drenge, som sagsbehandlere og mange andre, der havde kendt ham fra barndommen, troede ville blive junkie som 15-årig.

Efter at have haft ham her i tre år, fortalte vi ham, at han skulle være den nye Ghetto Hero.
Lige pludselig fik han de højeste karakterer i klassen . Nu fører han sig frem, han er stolt, og han tør gå ud og vise, at han kan noget. Selvom det kan lyde banalt, føler han, at han er blevet ”hero” i sit eget liv. Og vi glæder os med ham, at han som 16-årig er en af vores Ghetto Heroes og nu er i gang med en uddannelse.

Skolen er et af de vigtigste områder, især for de unge vi har, der aldrig har haft positive oplevelser med skolesystemet, men nu lige pludselig kan se en mulighed for at få en 9. klasse eksamen.

Den fedeste bølge var i virkeligheden, at vi havde unge som gik her og havde venner i almindelige skoler og så kom de her om eftermiddagen. De konkurrerede simpelthen om hvem der fik de bedste 9. klasse eksamener. Det virkede utroligt positivt og det var rigtig morsomt, især fordi vores unge faktisk klarede sig godt til eksamen.

Men det er ikke kun skolegang, der tæller. Man kan blive Ghetto Hero ved mange ting: Er man god til at lave mad, er det altid den samme, der gider at tage opvasken, eller er man god til at gøre rent, kan man sagtens blive dagens eller ugens Ghetto Hero.

Til et foredrag vi skulle holde for en gruppe pædagogstuderende, var den unge, som skulle holde en del af foredraget, i rigtig dårligt humør inden. Kaffekopper og tallerkener blev sat på bordet, med hidsige og hårde bevægelser inden mødet. Men da de studerende dukkede op, bød han dem velkommen med et varmt håndtryk og et lidt genert smil.

Professionelt fortalte han gennem hele foredraget, hvad Sjakket har betydet for ham:

På Sjakket er det som at få et helt nyt liv. Man får mulighed for at blive et godt menneske. Her er de voksne ikke som pædagoger, de er kammerater. Faktisk er Sjakket mit 3. hjem; først har jeg min familie og så mine kammerater. Det er også det, jeg siger til mine kammerater og fortæller de nye unge som kommer her i Sjakket.

Han var virkelig dagens Ghetto Hero, han overvandt sig selv og sit eget dårlige humør, for at gavne fællesskabet. Det var succes.
Fra politisk side har der gennem årene ofte været et krav om, at det pædagogiske arbejde kunne måle forskellige typer af succes: Hvor mange er holdt op med at lave kriminalitet, hvor mange er holdt op med at ryge hash osv.

Men der er ting, man ikke kan måle. Det er individuelt for enhver ung, hvor langt han eller hun er kommet, hvordan han eller hun har udviklet sig som menneske. Vores vigtigste opgave er at lære dem at være ordentlige mennesker – alt det andet kommer bagefter.

At skabe en positiv kultur sammen med de unge

Ghetto Hero handler i virkeligheden mest om at skabe en stemning, det er en del af vores hverdag og at vi bruger det overfor hinanden hver dag.

I 1970´erne måtte der ikke være konkurrence, men med Ghetto Hero prøver vi at skabe konkurrence på en positiv måde ved at fremelske de gode kvaliteter hos vores unge. Og det virker. Alle vil kæmpe for at blive bedre, for eksempel i skolen, i stedet for at de skal sidde og blære sig med, hvor mange biler de har stjålet.

En overset ting indenfor den pædagogiske verden er, efter vores mening, hvor meget de ældre unge og dem der har været her i lang tid, egentlig påvirker de nye, der kommer ind.

Vi oplever, at det er ”de gamle”, der er meget med til at lægge normerne for et sted eller et projekt. De er også med til at skabe nye netværk, så vi får kontakt til andre unge, som ellers ikke ville lære Sjakket at kende.

Nogle af indvandrerdrengene herude siger, de hader danskere, når de kommer her. Men de får hurtigt at vide, at de skal opføre sig ordentlig overfor de danskere, der er her. Og det er de gamle unge, der fortæller til de nye, at de er fede nok.

Det samme sker med danske unge, der kommer her og siger, at de ikke kan lide indvandrere. De får en opdragelse af de andre unge, der er her. Og det får de selv lov til at styre langt hen ad vejen, men det er selvfølgelig altid os som socialarbejdere, der har det overordnede ansvar for processen..

Derfor skal dem, der har været her længe, gerne være nogle ”stjerner”
Hos os bliver man stjerne – eller Ghetto Hero – ved at være et godt menneske.
Som noget af det første prøver vi at lære dem, at man ikke skal nakke andre mennesker.
Man er en helt og et stærkt menneske, hvis man lader være med at slå dem, der er svagere end en selv. Jo stærkere man er, jo venligere og mere hjælpsom skal man være.

Det er en proces vi hele tiden arbejder med i dagligdagen. Vi har en ret fri omgangstone og ord som ”perker” og ”bitch” flyver tit gennem luften. Det er en del af hverdagens ”små-mobning”, men hvis vi oplever, at det går for dybt og påvirker negativ, så går vi ind i det.

Ligesådan kan den gamle Jantelov vise sit ækle hoved, og få nogle til at drille dem, der bliver grebet af at være rap-stjerner. Eller dem, der arbejder seriøst i skolen kan blive beskyldt for ”nå Du er rigtig blevet integreret”. De prøver fælles at trække hinanden ned på den gamle måde.

Så slår vi hårdt ned. Vi lægger et pres på dem, der mobber og bruger vores sunde fornuft.

Vi viser dem andre måder. Ikke med fine kampagner og et skilt på trøjen ”vi er imod mobning”. Vi handler i dagligdagen, det er meget enkelt i virkeligheden. Vi viser dem fornuften i, at hvis man er rigtige venner støtter man hinanden. Skærper deres opmærksomhed på at være god ved andre mennesker, at være med til at støtte dem, der er svage i hvert et fremskridt de kan gøre.

Man skal ikke trække hinanden ned, men glædes med hinandens succes. Vi ser individuelt på deres situation og hvorfor de reagerer som de gør. De ved efterhånden af erfaring, at på et andet tidspunkt er det dem, der er i en svag situation og får hjælpen. Vi ser dem som enkeltpersoner i den fælles ramme.

Sådan gennemsyrer vores menneskesyn hverdagen. Etikken og moralen er med og fremhæver de menneskelige værdier først og fremmest i vores måde at handle på, det er ikke så meget ordene. Det er konstruktivt.

Fastholdelse af gode medarbejdere
Hele Ghetto Hero – tankegangen er også ment som en støtte for medarbejderne. De føler også de succeser, de unge får når det er dem, der står som bagmænd på det. Derfor er Ghetto Hero også fastholdelse af vores medarbejdere. Det fastholder også dem i at være stolte over det de laver. Det virker stærkt, når man kan se at de unge rejser sig.

Og det er der af og til brug for, når man som socialarbejdere er engageret i et af de hårdeste job overhovedet.

At arbejde med vores unge kræver, at man er en solid humanist og idealist for overhovedet at kunne nå dem. Man skal være på når det gælder og have plads til de unge. Man skal kunne se potentielle helte i dem alle – Ghetto Heroes.

At få vendt det negative billede fra medierne
Sjakket har tegnet sig på en positiv måde i medierne gennem de sidste par år. Den personlige succes de unge har oplevet gennem vores aktiviteter, har resulteret i en stigende interesse fra lokalaviserne og dagbladene.

Ghetto Hero projektet er blevet beskrevet i en helsidesartikel i Nørrebro Avis, hvor Sjakkets arbejde og aktiviteter bliver fortalt af en indlevende journalist under overskriften:

”Truede unge bliver ghettoens helte.”

I samme avis bliver vores indsats i netværksarbejdet i Mjølnerparken brugt som ”Ugens kommentar” i en refleksiv artikel om Ydre Nørrebro- kvarterets fremtid med overskriften:
”Dynamik og integration”

Jyllandspostens Københavner sektion har i forbindelse med Sjakkets CD-udgivelse ”Ghetto Noise” fulgt op på en foreløbig status på, hvordan rap-musikken er et effektivt redskab til at motivere og aktivere de udstødte unge.

CD´en er et seriøst bud på én af nutidens musikgenre og får lige så seriøse anmelderord med på vejen:

Numrene er produceret med tørre, syntetiske og ikke særlig tunge hiphop-beats, mens melodien på eksempelvis skæringen ”Locos de la Raza” leger med den psykedeliske samplekunst, som ikke mindst gjalder af eastcoast-rap af lidt ældre dato. Ikke dumt tænkt med en begrænset maskinpark til rådighed.

Den mere end halvsides lange artikel har overskriften ”Lyden af Blågårdsgades rødder” og afsluttes med at omtale Hosseynis ret voldsomme ”Blågårds Forever” i det sidste afsnit:

Et opbyggeligt talent. Hvem ved – måske kan Hosseynis langtfra uefne flow hjælpe ham videre med musikken? I hvert fald kan det bekræfte ham i, at han faktisk har et opbyggeligt talent. Det har Sjakket for længst konstateret, og måske kommer radiolyttere og pladekøbere til de samme konklusioner. Hvis de unge altså får en chance for at bevise det.

Det sædvanlige billede af de unge i medierne og i det politiske liv er negativt og fordømmende. Gennem disse artikler i pressen får vi mulighed for at vise et andet billede af de samme unge: Et billede af unge med ressourcer, evner, drømme og visioner. Et billede som de unge kan være stolte af.

At vise at det kræver en anden måde at gøre det på
Mange socialarbejdere oplever at skulle forsvare sig selv og det arbejde, de laver. Der er opstået et massivt pres bl.a. fra politisk side, på de folk, der tror på noget og gør noget.

Heldigvis har vi dog oplevet, at der sidder folk i Københavns Kommune, som er interesseret i nytænkning og tør tage chancer ved at skabe plads til projekter som Sjakket og f.eks. Vilde Læreprocesser.

Ghetto Hero er en synliggørelse af det arbejde, der foregår i og omkring Sjakket. Det er vores modtræk mod det negative pres – en manifestation, der går ud på at vise og fremkalde de positive talenter og evner vores unge har.

Vi støtter også andre projekter eller socialarbejdere, som kan se, at det kan nytte og tør blive ved med at arbejde med denne type unge.

Vi håber på den måde at kunne være med til at skabe en holdningsændring, ikke blot hos de unge, men også hos socialarbejdere og i offentligheden. Vi prøver f.eks. at overbevise det lokal socialcenter om, at man sagtens kan arbejde med de unge her, hvor deres base er, i stedet for at skulle sende dem væk og gøre dem endnu mere frustrerede.

Vi prøver at samarbejde med forskellige gode kræfter og bruger Ghetto Hero til at blande folk fra forskellige områder og miljøer, f.eks. i forbindelse med musikarrangementer, sportsaktiviteter og træning.

Mange af de ”kampe” der har været skyldes ofte, at dem der bor det ene sted, ikke kan lide dem, der bor det andet sted. Det har været en succes at blande de forskellige grupperinger et par gange om ugen til træning. Efterhånden kan de bevæge sig over i hinandens miljøer uden det ”fjendskab” de før har haft. Når man har lært hinanden at kende, er det ikke farligt at blande sig.

Vi vil være med til at præge debatten om de socialpædagogiske tiltag med udstødte unge.

Vi skriver artikler , som kan ses på vores hjemmeside: http://www.sjakket.dk/ og under Vilde Læreprocessers artikelsamling på deres hjemmeside: http://www.vildelaereprocesser.dk/ , hvor bl.a. Ghetto Hero projektet og vores skole er beskrevet.

Vi har deltaget i den socialpædagogiske debat bl.a. i vores fagblad ”Socialpædagogen” med en artikel om vores arbejde med de unge i Ghetto Hero projektet under overskriften ”Vi skal nulstille dem”.

De unge i Sjakket - Målgruppen
I en rapport vil det, for overskuelighedens og sammenligningens skyld, være oplagt at tale om ”målgruppen” når vi skal beskrive de unge som Sjakket arbejder med.

Vi vil dog ikke bruge begrebet målgruppen uden først at understrege, at vi oplever og behandler de unge individuelt som et menneske med unikke egenskaber og evner. De har stærke og svage sider, men det er kendetegnende for dem, at deres oplevelser og erfaringer gennem livet har haft en negativ slagside og dermed har præget dem.

Vi er klar over, at når man skal beskrive målgruppen, ligger der en potentiel fare for at ”stemple” de personer, som det drejer sig om. Man vælger oftest at bruge en fællesbetegnelse som fx udstødte, truede, marginaliserede eller utilpassede unge, men disse betegnelser rummer – efter vores mening - faren for at have en stigmatiserende effekt. De begreber vi bruger om de unge, er ikke uden betydning. De kan være med til at holde de unge fast i en følelse og et reaktionsmønster af at være så anderledes, at det hele også kan være lige meget.

Indenfor både det politiske liv og i socialpædagogiske miljøer er der en tendens til generelt at enes om at bruge begrebet ”utilpassede” unge. Det mener vi, har en uheldig slagside. Det lægger for meget af ansvaret på de unge. Samfundet vasker deres hænder; vi har gjort hvad vi kunne, det er de unge selv, der ikke kan tilpasse sig.

Ved derimod at bruge begrebet ”udstødte”, mener vi at ansvaret bliver placeret det rette sted. Det er samfundets systemer, der ikke kan rumme de børn og unge, der reagerer problematisk på problematiske oplevelser i deres liv. Men det er os, der som voksne i diverse betroede stillinger, må vise ansvarlighed og finde måder at bryde den onde cirkel, de unge er kommet ind i. Der er ikke nogle mennesker, der frivilligt vælger et problematisk liv, der vil altid være en årsag, et eller flere steder hvor det er begyndt at gå skævt.

Vi er dog nødt til at bruge disse betegnelser og udtryk, fordi vi ikke kan bruge alternative udtryk uden at skulle bruge 20-30 tætskrevne sider på at analysere og forklare denne problematik.

Vores Projekt Ghetto Hero er et forsøg på at vende offentlighedens billede af de unge og vise, at der er ressourcer hos de unge og at de kan findes frem.

De unges baggrund
For at forstå de unge er vi selvfølgelig nødt til at have indsigt i og forståelse for deres baggrund. Men i Sjakket giver vi dem samtidig også muligheden for at starte på en frisk.

De unges baggrund er forskellig, men har fra start af rummet en risiko for at det kunne gå galt:

Nogle er vokset op med forældre der er arbejdsløse, selv er droppet ud af skolen, har alkohol- og misbrugsproblemer, har psykiske lidelser eller er uden socialt netværk. Andre er børn af indvandrere eller flygtningefamilier som ikke er integrerede og dermed ikke kender til det danske samfunds regler og normer. Eller de er vokset op i et boligområde med så høj grad af mangel på organisation, at de ikke er blevet beskyttet fra misbrug og vold og med meget ringe mulighed for sunde rollemodeller.

Fælles for dem er, at de har meget lavt selvværd. De føler, at de har meget lidt indflydelse på deres egen skæbne og at de ikke bliver værdsat af omgivelserne.

De reagerer ofte ved at danne og søge grupper med subkulturer, hvor de selv kan skabe reglerne og normerne i gruppen. De dropper ud af skolen og klubberne og lever en stor del af deres liv på gaden.

Vi oplever stadigvæk, at blive kontaktet af fx pædagogstuderende eller andre der har hørt navnet Sjakket og vil vide noget om ”gadebørn.” fordi Sjakket tidligere har været et Gadebørnsprojekt.

Sjakket arbejder ikke med gadebørn.

Vi arbejder med børn og unge som er kriminelle, eller har andre problemer. De fleste bor hjemme eller bor på institutioner, men de er i fare for at blive smidt ud hjemmefra. Men de har en tilknytning til gaden.

De unge tilbringer det meste af tiden sammen med kammeraterne ude på gaden. Vores unge har fået identitet og kultur gennem den kultur, der findes på gaden. De har udviklet en gadelivsstil, hvor der er specifikke kriterier for opnåelse af status i den gruppe man tilhører. De har udviklet et gadesprog og specielle respektkoder og tøjstil. Gaden er et rum, et slags territorium for dem, hvor de udkæmper kampe og søger at kontrollere deres område.

De er kendte ansigter i diverse lokalcentre og andre offentlige steder som svømmehaller, idrætshaller og biblioteker, hvor de ved en højrøstet og til tider provokerende og aggressiv adfærd udfordrer hinanden eller andre.

Grupperne består oftest af unge med blandede sproglige, kulturelle og etniske baggrunde. De fælles erfaringer af social eksklusion og isolation fra det øvrige samfund, udgør det fælles grundlag de unge finder sammen på.

Et fællestræk for de unge er, at de ikke har nogen forpligtende relationer til voksne.

De mangler kvalificerede voksenkontakter, hvor den voksne kan intervenere, påvirke og yde omsorg. Meget ofte er deres situation yderst kompleks, men fælles for dem alle sammen er, at de har været udsat for svigt og subjektivt føler sig svigtet.

Hvordan etableres kontakten mellem de unge og Sjakket?
Visitation

De unge bliver henvist til Sjakket fra sagsbehandlere, skolelærere eller deres familie tager dem med til den første kontakt. De unge, der allerede er indskrevet i Sjakket, tager også initiativ at præsentere Sjakket for andre unge.

Hele visitationsfasen er en proces, som tidsmæssigt kan variere fra ung til ung.

Første skridt er en individuel samtale mellem den unge og den pædagogiske socialarbejder i ledelsesteamet.

I samtalen er omdrejningspunktet en gensidig førstehåndsafklaring om hvorvidt Sjakket er det rigtige for ham og om den unge er den rigtige for Sjakket. Er det her han hører til? Det er væsentligt, at den unge ikke føler det som en straf eller sanktion, men starter i Sjakket frivilligt. Vi vurderer i fællesskab om de kan trives her, om de kan blive glade for at være her, så de starter i Sjakket af lyst.

Den unge skal bruge 2 til 3 uger til at se os an og vurdere om tilbudet svarer til ønskerne.

I denne periode fokuseres der på den unges adfærd og ønsker. Den unge skaber naturlige kontakter med enkelte af de voksne og ud fra denne kontakt afgøres det hvem, der skal være tættest på og være den unges mentor i starten.

I anden del af processen indgår den unge, Sjakket og de sociale myndigheder en aftale, hvor Sjakkets aktivitetstilbud ses som en del af en handlingsplan for den unge. Tiden i Sjakket er også mere fokuseret på at finde en fremtidig individuel handlingsplan for den unge. Sjakket arbejder målrettet på, at den unges drøm kan realiseres efter den unges egne ønsker og interesser.

I processen tredje fase deltager den unge nu i et struktureret forløb under Ghetto Hero – Netværksprojektet (beskrives senere). Der er kontinuerligt kontakt mellem Sjakket, den unge og Lokalcentret, hvor eventuelle justeringer foretages under hensyn til den unges udvikling. I aktiviteterne; ”det fælles tredje”, viser det sig hvilke ressourcer, talenter og kompetencer den unge er i besiddelse af, og dette kan så bruges som brobygning mellem den unge og uddannelse/erhvervssystemet fremover.

Den fjerde del af processen handler om tiden hvor den unge skal videre. Her intensiveres samarbejdet mellem Sjakket, de sociale myndigheder og den unge, for at finde en relevant mulighed for videre uddannelse, skole eller egentligt arbejde.

Processen stopper ikke, selvom den unge fortsætter sit liv i andre rammer udenfor Sjakket.

I den femte fase, hvor den unge ”skal stå på egne ben” har kontakten til Sjakket stor betydning.

Den unges mentor, som har været en slags ”storebror” under hele processen, er fortsat en omsorgskilde i denne fase af den unges liv. Denne person og andre af Sjakkets medarbejdere vil således være en personlig rådgiver i op til flere år efter forløbet i Sjakket. Der gives støtte med råd og vejledning, både i forhold til job og uddannelse, men også på det personlige plan, i det nødvendige omfang. Målet med denne udslusningsstrategi er, at den unge på denne måde bevarer det netværk, som er blevet opbygget gennem forløbet i Sjakket.

De unges behov
De unges behov er meget individuelle. Nogle unge har brug for et frirum …et pusterum, at vi ikke går for tæt på dem til at starte med. Andre er meget opsøgende efter voksenkontakt også den fysiske kontakt og andre ønsker at være sammen med deres venner.

Vi oplever, at der er en generel forskel mellem de danske rødders og indvandrer-røddernes behov.

Indvandreunge har hele omsorgsdelen på plads hjemmefra. Familien sørger godt for mad og tøj og at de har et sted at sove. Hos dem er det behovet for at lære adfærd/opdragelse/ normer/ etik og moral og det danske samfundets krav. Kulturen er forskellig og deres forældre er måske analfabeter og forældrene kender ikke reglerne og normerne i det danske system.

Forældrene er arbejdsløse og dermed ikke integreret. Det betyder ikke, at de ikke er godt opdraget hjemme, men de ved ikke, hvordan man opfører sig ude i samfundet. Ofte kastes familiens frustrationer over på de unge og derfor har de unge et hadefuldt og unuanceret forhold til danskerne, kvinderne, lærerne, sagsbehandlere generelt. Dér skal vores arbejde sætte ind

De danske unge har store sociale problemer og mangler omsorg. De kommer fra familier som er præget af arbejdsløshed og skilsmisse. Forældrene kan have massive misbrugsproblemer eller være psykisk syge og har dermed ikke kunnet magte at drage omsorg for deres børn. Dette omsorgssvigt kræver andre tiltag fra vores side.

Dét er vores primære opgave: At se og rumme de unge dér hvor de er. At skabe tillidsforhold og personlige tætte relationer og at hjælpe, støtte og rådgive de unge i deres udvikling.

Nogle unge har brug for at vi er autoritære, andre et mere frit samvær. Nogle unge savner en far; kærlig og kontant, andre en mor; kærlig og omsorgsfuld. Andre har brug for en ven og kammerat. Vi skal forholde os til enhver af dem.

Pædagogiske metoder
A: Værdier
Sjakkets pædagogik går i korthed ud på, at tage udgangspunkt i det enkelte menneske, at finde kernen i den unge, ud fra en betragtning om at alle har et potentiale i sig, som kan findes frem og skal støttes. Kernen er derfor de medmenneskelige værdier, som er almene. Det vigtigste er ikke om du er tyrker, pakistaner, araber eller dansker, men hvilke værdier og potentialer du har.

De medmenneskelige værdier og respekten for den enkelte og hinanden i gruppen er kernen i hele vores arbejde. Det er den tætte gensidige personlige relation, som er omdrejningspunktet for vores pædagogiske tankegang. Vi bruger hele tiden det positive og fokuserer mere på lighederne hos hinanden som mennesker end, at der fx er folk fra forskellige etniske kulturer i Sjakket. Samtidig bruger vi også hinandens forskelligheder til netop at kunne nuancere mødet med hinanden i ligeværdighed, tillid og gensidig respekt.

Vores værdigrundlag er ikke bygget på enkelte nydefinerede pædagogisk teorier, som er oppe i tiden. Der findes ingen opskrift i en bog om, hvordan man skal gøre konkret. Derfor skal man ikke gå efter bogen, men efter mennesket. Når man starter hos os, så begynder vi, at skrive en ny bog sammen.

Vi har støvet grundprincipperne fra de gamle græske mentorforhold af og bruger dem i nutiden. Den der er stærkest, er den der hjælper andre. Det er Sjakkets pædagogik, fordi enhver af de voksne der arbejder i Sjakket er stærkere og er en voksenfigur, en rollemodel, en mentor for hver ung vi har i Sjakket.

Vi er alle i Sjakket, voksne og unge, del af en ”hjælpeorganisation” der skal hjælpe hinanden med at finde vores ressourcer til at vokse som personer og folde vores positive sider ud i fuldt flor. At opmuntre og støtte hinanden, at søge ny viden og lære af hinanden. Alle kan nikke genkendende til disse værdier. Vi kender dem fra gode forhold i familien og venskaber. Mange af vores unge har været gennem så mange kriser i deres liv, at de først skal heales før de kan begynde at vokse, så processen kan tage tid og have mange erfaringsniveauer

B: Mål
På en skala fra minus 10 til plus 10, starter de fleste unge i Sjakket på minussiden. Det er vores opgave, at ”nulstille” dem, så de kan komme i gang med et liv tættere på det normale.

En gennemsnitlig ung ligger måske placeret omkring det neutrale nulpunkt, ikke specielt dårligt stillet eller specielt det modsatte, men de fleste muligheder ligger åbne. Nogle af vores unge er helt nede på minus 10, når vi træffer dem. For os er det vigtigste, at de unge får et mål med livet, en vision, men det kan man først når man har en vis indre balance og ro.

Hele denne udviklingsproces tager tid, og de falder tit og skal hjælpes op igen.

Sjakket kan tilbyde de unge en kontinuitet i deres liv, som de gennem lang tid har manglet.

C: Metoder
En stor del af vores pædagogik foregår i dialog i dagligdagen, hvor vi skaber en så struktureret dagligdag som muligt i samarbejde med den enkelte unge og med fokus på hans/hendes behov.

Vi arbejder med skræddersyede individuelle handlingsplaner for den enkelte unge, samt specifikke aktiviteter for særlige grupper af unge, fx unge med anden etnisk baggrund.

Menneskelig nærhed og uformel social påvirkning som feedback i dagligdagen, er det der kendetegner vores relations- og aktivitetsorienterede metoder.

D: De personlige relationer
Historisk set har man altid kendt til Mentorforhold, hvor den personlige relation er udgangspunktet for den personlige udvikling. Det at bruge en mere vidende og evt. ældre person som ven og rådgiver for den unge, så han kan udvikle sine positive evner og blive et bedre menneske. Hvor det er de unges stærke sider, der bygges videre på i fremtidsrettede handlings- og udviklingsforløb. Vi er roder ikke med din fortid, og hvad du har lavet, som har givet dig street-credibility – det vigtige er det vi skal lave sammen! Vi trækker en streg i sandet.

I etniske samfund, især i Mellemøsten, hvor man ikke har daginstitutioner, har man tradition for at ”onkler” har stor indflydelse og betydning for de unges opdragelse og trivsel.

Det er ikke nødvendigvis en biologisk onkel, men kan være en god ven som familien har tillid til. Børnene og de unge kan fortælle mere åbent om deres problemer til denne ”onkel” og han følger også med i hvordan de unge generelt opfører sig udenfor hjemmet og på gaden og griber ind når han ser at der opstår konflikter. Disse traditioner har vi god gavn af i det daglige og i vore netværkssamarbejde i Mjølnerparken. Mentor og Onkel begreberne er gensidigt genkendelige.

E: Aktiviteter
Sjakket bruger aktiviteterne til at nå de unge og skabe en relation, som man hele tiden kan arbejde videre med. Vi gør således ikke brug af aktiviteterne ”for aktiviteternes skyld”.

Aktiviteterne er ”Det fælles tredje”; et begreb som dækker den aktivitet, som den unge deler med socialarbejderne. ”Det fælles tredje” kan være alt lige fra en fodboldkamp eller en indkøbstur til de store og mere planlagte og strukturerede aktiviteter, vi har i øjeblikket som skolen, vores øvelokale og sportsaktiviteterne.

Det, der er hovedpointen er, at det vi er sammen om foregår i forhold til en konkret aktivitet og ikke kun fokuserer på de unges eventuelle problemer. Det er klart, at aktiviteter som har direkte appel til de unge, som fx sport og musik er mere velvalgte ”fælles tredje” end en ”ligegyldig” opfundet pædagogisk aktivitet.

Selv om ”det fælles tredje” ikke har direkte fokus på de unges problemer, vil aktiviteten alligevel være et redskab i at arbejde med den enkelte og gruppens problematik. Det har den ekstra kvalitet, at det hjælper den unge i deres kollektive bearbejdning af deres sociale situation, hvilket også vil komme frem under beskrivelsen af de aktiviteter, vi satser på i Sjakket.

Der ligger et stort redskab til at opdage de kompetencer og de ressourcer de unge har i alle vores aktiviteter. Det hele handler om at de får selvtillid. I skolen, i musikken, i sporten. At de oplever succes, at de oplever at de kan noget. Alle mennesker er stjerner, det er bare et spørgsmål om at opdage stjernerne. Alle mennesker er gode til noget, det er bare et spørgsmål om at finde, hvad det er man er god til.

En form for ”fælles tredje” har vi helt tæt inde på livet i dagligdagen:

F: Lommepenge
Vi har valgt at give de unge 2000 kroner i lommepenge, hvoraf de kun får udbetalt halvdelen i løbet af en måned, så lærer de at spare op.

Lommepengene har en stor forebyggende effekt. Det fjerner den stress, der ellers kan føre til, at de unge stjæler eller endda slår en anden ned for at få til en pakke smøger. Det giver dem en anden identitet, at have deres egne penge.

Lommepengene kan bruges både som en straf og belønning, men vi ser det nu mest som en belønning. Det er selvfølgelig en måde at fastholde de unge på, at de hvis de ikke kommer en dag, skal kontakte os, så vi ved hvor de er. De får derved også selv opmærksomheden på hvor de er henne, og lommepengene kan på den måde bruges til at holde kontakten ved lige.

Men vi forsøger også igennem lommepengene, at lære dem noget omkring penge i det hele taget. De lærer hele tiden at spare op, så når de skal have store ting, dyrt tøj eller skal på ferie, så har de hele tiden et beløb stående.

Det er efterhånden en mærkesag for vores unge, som har været her et år eller mere, at de aldrig går og stjæler eller slår en anden ned på grund af en smart jakke. De har selv penge her og kan selv købe og betale for det smarte mærketøj de vil have.

Det er også en proces, at de hele tiden lærer at spare op. Mange af vores unge kommer fra familier som ikke har den tradition, hverken tankemæssigt eller økonomisk, med at lave børneopsparing. Det er noget af det eneste, vi kan hjælpe dem med økonomisk. De får lidt ekstra rygrad af at vide, at de også har nogle penge stående. De har noget at blære sig med overfor deres kammerater.

Vi oplevede en rigtig solstrålehistorie for nogle år siden. En af drengene hævede stort set aldrig en krone af hans opsparing, så han havde efterhånden 8.000 kroner. Da han så skulle med sin mor og lillesøster på ferie til Grækenland, var han med til at betale for familiens ferie. På det tidspunkt var han omkring 15 år. Han var virkelig familiens helt.

Det er en bevidstgørelse hele tiden i dagligdagen. Der foregår mange diskussioner hver dag når de skal ind og have deres halvtredser. Lommepengene, eller rettere diskussionerne omkring dem, bliver en stor del af det pædagogiske arbejde. De prøver indimellem at platte, så de kan få lidt flere penge. Men vi kan jo gennemskue dem med det samme. så i de diskussioner skaber vi også det tillidsforhold, at de ikke skal lyve på grund af penge.

Pengene bliver en slags pædagogisk middel til at lære dem at penge ikke er Gud, hvilket nogle af de unge ellers har opfattelsen af. De der supermaterialistiske typer, hvor smarte biler og store guldkæder er blevet større for dem end mennesker og venskab. Der kan vi komme ind til dem og vise dem at det er en form for afmagt. Vi kan få en snak om de sande værdier, så de begynder at tænke på mennesker i stedet for.

Fra produktorienteret til procesorienteret
Da vi overtog Fabrikken, startede vi værksteder, som de unge kunne vælge at knytte sig til og bruge. Værkstederne var startet op som aktiviteter, der var ”vores fælles tredjer” og dermed målrettet den gruppe unge, som var tilknyttet på Sjakket omkring flytningen til Fabrikken midten af 1990´erne.

Vi havde autoværksted, smedeværksted, træværksted, aftryk og renoveringen.

Fælles for de fleste af værkstederne var, at de havde en stærk orientering imod produktet og dermed en deadline for hvornår tingene skulle være færdige.

I forhold til brugerne skete der i slutningen af 90´erne en række overordnede forandringer af især beskæftigelsespolitisk karakter.

Tidligere kom de fleste unge til Sjakket på eget initiativ – både ressourcesvage unge, der blot efterlyste et netværk og ressourcestærke unge, der gerne ville være aktive i vores miljø i en kortere eller længere periode uden at være i nogen form for socialforanstaltning.

Men i årene lige op til årtusindskiftet, var langt de fleste unge sendt til Sjakket af sagsbehandlere under en eller anden form for social foranstaltning og meget ofte efter at være smidt ud flere andre steder fra. Det var unge, som ikke kunne fungere med de krav, der stilles.

Vi kunne se, at den nye gruppe af unge havde helt andre behov. Det var ikke de kreative og rimeligt ressourcestærke unge mere.

De unge, som kom til os, var hærgede. De var fyldt af had. De følte sig overset på mange områder i systemet og var blevet små narcissister og individualister.

Det værste var at opleve hvor selvdestruktive de var blevet, ved ikke at have haft massiv opbakning. De var blevet tabt et eller andet sted, de var ikke blevet set, der hvor de var. Deres selvværd var helt i bund og de kompenserede på alle mulige og mest umulige måder.

De var ikke umiddelbart klar til at arbejde eller modtage undervisning. De havde brug for den nødvendige tid, rum og støtte for at komme videre på deres egne præmisser. De var ikke parat til at gå den direkte til målet.

Det havde stor betydning for vores måde at arbejde på.

Det var især tydeligt omkring vores autoværksted.

For det første kunne denne nye gruppe af unge ikke klare at arbejde og slet ikke efter en deadline. De unge blev væk i at bilerne var så vigtige. At de klagede over at de fik beskidte hænder, viste sig at være et udtryk for, at de ikke trivedes med en aktivitet som autoværkstedet.

Det var også tanken, at de unge skulle være en aktiv del af ombygningen af fabrikken, men vores nye unge kunne ikke profitere af det, så ombygningen måtte foregå sideløbende med pædagogikken.

Det har aldrig været meningen, at fx bilerne skulle være centrum.

Andre nuværende eksempler er Thaiboksningen og Ghetto Noise.
Erfaringen har vist os, at thaiboksningen hurtigt kom til at handle om kampe og resultater. I sig selv et udmærket udgangspunkt, men i forhold til Sjakkets ånd, og med hensyn til Sjakkets egentlige målgruppe, resulterede det i, at det kun var dem med overskud, der deltog.

I Ghetto Noiseprojektet så vi den samme skævvridning, at produktet bliver afgørende. Efter 2 CD-udgivelser og en masse optrædener var det kun få unge, der kunne være med. En hel ”Sjakgeneration” havde ikke mulighed for at være med, fordi det var CDen, og altså produktet, der blev det vigtige.

Det betød, at medarbejderne koncentrerede sig mere og mere om de unge, der kæmper godt og rapper godt. Dvs. meget få stykker, og at selve processen og de svage unge bliver underlagt produktet.

Dette måtte vi ændre, fordi vores grundprincip er at mennesket er centrum. Alt det andet er redskaber. Hvis det kan fange de unges interesse og give dem succesoplevelser, så er det godt. Men hvis det bliver en klods om benet, så må der forandring til.

Først og fremmest skal de unge kunne følge med i processen og den proces kan tage lang tid.

Når målet er, at den unge fx skal fra minus 10 til at nulstilles, så vil der være nedture undervejs. Der vil komme fald, men det vigtige er at vide, at vi skal ikke gå i panik hvis der opstår problemer. Enhver nedtur kan åbne en ny vej og det er vores arbejde at samle dem op. Vi bruger hvert eneste fald til noget positivt. Det bliver en erfaring, der kommer til at gøre dem stærkere.

Opgøret med den produktorienterede pædagogik har givet os mange erfaringer om hvor vigtig det er hele tiden at have total opmærksomhed på hvilke behov vores unge har. Udviklingen fra produktorienteret til procesorienteret gav os en fælles bevidsthed om, at holde fokus på processen med de unges behov i centrum som det helt centrale og essentielle i vores arbejde.

Brugerinddragelse og medbestemmelse
I tiden lige før Ghetto Hero processens start, måtte vi erkende, at Fællesmødet i sin oprindelige form ikke længere kunne bruges som et pædagogisk redskab i forhold til målgruppen. Fællesmødet kunne fungere, dels fordi de unge var lidt ældre (17-18 år) og dels fordi der var flere ressourcepersoner, der kunne fastholde en vis form for mødedisciplin.

De nye unge, hvor de fleste på daværende tidspunkt var i 14-15 årsalderen viste ikke interesse for Fællesmøderne. Efter nøjere analyse og diskussion nåede vi frem til, at de helt unge følte sig ”sat udenfor”, da de oplevede, at det var de mest velformulerede (og for det meste ældre) mødedeltagere, der fik deres vilje. Desuden var mange af emnerne på Fællesmøderne, fx økonomi, ret tunge.

De unge, der hellere ville diskutere jordnære ting såsom indholdet af ture og udflugter end finansiering af selvsamme udflugter, mistede hurtigt koncentrationen og prøvede dermed at undgå Fællesmøderne. Eller de sørgede for at forstyrre så meget, at valget var enten at bortvise de unge fra møderne – hvilket vi for alt i verden ville undgå- eller simpelthen at aflyse møderne.

På denne baggrund valgte vi at decentralisere Fællesmødet og kanalisere det ud til små enheder. Dette medførte selvfølgelig en del overvejelser, især fordi Fællesmøderne siden 1991 har været et centralt omdrejningspunkt for Sjakkets arbejdsmetoder, hvad brugerinddragelse angik.

Overvejelserne gik især på om afskaffelsen af Fællesmødet som centralt forum for meninger og ideer, ville medføre en tilbagegang i de pædagogiske arbejdsmetoder og strategier.

Den historiske tradition for Fællesmøderne vejede ret tungt. Fællesmøderne har gennem Sjakkets historie været en stor og brugbar magtfaktor for den store del af ressourcestærke, velformulerede og velfungerende unge, bl.a. frivillige aktivister med baggrund i miljøet omkring Ungdomshuset, som var i Sjakket. For dem var Fællesmøderne et brugbart forum, hvor de unge var meget bevidste om, hvad de ville bruge møderne til.

Men med ændringerne i målgruppen, oplevede vi, at de unge havde brug for først at blive integreret i Sjakket og gennem dagligdagen og den tætte kontakt at blive ”undervist” i de mest basale demokratiprincipper.

De unge bliver derfor inddraget i beslutningsprocesserne først og fremmest i forbindelse med konkrete arbejdsopgaver. De enkelte arbejdsgrupper har deres egen beslutningskompetence i forhold til arbejdsopgaven og beslutningsprocessen er derfor lettere gennemskuelig.

Ansatte
Dem der bliver ansat i Sjakket, har i forvejen haft tilknytning til Sjakket. De er enten studerende, frivillige eller i aktivering. Sjakket annoncerer ikke efter arbejdskraft udefra, vi ansætter altid kun folk, som vi har kendskab til i forvejen.

Det vigtige er, om de selv kan tage initiativ. Om deres egen karakter og personlige kompetencer og kvalifikationer kan harmonere med og implementeres i Sjakkets kultur. Det er i lighed med resten af vores arbejde en proces.

Der er en stor forskellighed blandt de ansatte. Vi lægger stor vægt på, at personen på en naturlig måde kan acceptere og lære vores pædagogik at kende og samtidig være sig selv. Vores supervision tager udgangspunkt i, hvordan medarbejderen kan bruge sine egne ressourcer og vise initiativ. Hvordan vi kan nå ind til de unge og skabe en personlig relation. Hvordan vi kan støtte de unge videre med deres liv på en positiv måde.

Vores medarbejdere har alle drømme og visioner, som kan flettes sammen med Sjakkets ”Røde tråd”.

Vi er forskellige og vi skal tackle de unge efter vores individuelle måde at være på.

Strategi - kulturledelse
De strategiske beslutninger, som blev taget i starten af Ghetto Hero processen, blev bl.a. taget ud fra ændringer i målgruppens behov. Vi måtte i den tid være parate til store forandringer på mange af Sjakkets arbejdsområder og metoder.

Ghetto Hero var en innovativ visionsstrategi, som krævede stor fleksibilitet, men samtidig har det også krævet en ret stram centralistisk styret organisation i en periode. Det er ledelsesteamet, som har taget det fulde ansvar for denne udviklingsproces og de store ændringer i Sjakkets kultur.

Ledelsesteamet har været nøglepersonerne i processen og det har været vores rolle, at definere retningen og meningen med hele Ghetto Hero projektet. I en visionsproces er ledelsens rolle meget forskellig fra den sædvanlige lederrolle. Medarbejderne og de unge har brug for retning og mening, før de kan handle. Ved hjælp af billeder, metaforer og modeller har vi skulle synliggøre processen. Vi motiverer og engagerer medarbejderne til at flytte Sjakket fra nutiden til fremtiden.

Det er ledelsesteamets ansvar, at rammerne er på plads og rollerne bliver defineret.
Vi arbejder kontinuerligt med denne udviklingsproces gennem supervision både individuelt og fælles.

Ledelsesteamet har fordelt ansvarsområderne imellem sig i det daglige:

Vores daglig leder har ansvaret for, at de økonomiske rammer bliver varetaget, fordelt og budgettet bliver overholdt.

Vores pædagogiske leder står for ansvaret for hele den overordnede og praktiske del af det pædagogiske arbejde.

Daglig Leder forelægger de krav, der stilles økonomisk fra systemet og der må ikke på noget tidspunkt være langt mellem økonomien og det administrative papirarbejde og så den pædagogiske del af arbejdet. Ledelse her i Sjakket foregår i fællesskab og i tæt daglig dialog, ud fra princippet om, at bruge systemet så godt som muligt til størst gavn for de unge.

Systemet og samfundet må ikke være en hæmsko. Hvis vi tænker for meget økonomi, bremser det pædagogikken.

Vi har et helt åbent kontor. Administrationen er åben og brugbar for unge og medarbejdere, således, at alle hele tiden skal kunne sige hvad man har brug for og med det samme hurtig få besked om det kan lade sig gøre.

Kodeordene er spontanitet og effektivitet dynamik, men med den røde tråd så de pædagogiske værdier kodes sammen med, hvad der økonomisk kan lade sig gøre. Der kan fx ikke bevilges store beløb, hvis det viser sig at kunne være en forhindring senere på året for at sætte noget i gang.

Der bliver truffet rigtig mange beslutninger dagligt. Systemerne er åbne og gennemskuelige for alle.

Vores pædagogiske leder har en meget central rolle og er bæreren af ”den røde tråd” gennem hele processen i alle led og sikrer en ensartethed gennem hele forløbet.

Lige fra den første samtale med den unge, er den pædagogiske leder den overordnede kontaktperson. De unge har en fast kontaktperson blandt de voksne i skolen eller musikken, men det er pædagogisk leder, der har kontakten til de unges sagsbehandler og også den der tager sig af konflikter mellem de unge og deres kontaktperson.

Vi forsøger at holde forholdet mellem medarbejder og de unge, så ”neutralt” som muligt, selvom det selvfølgelig ikke er helt muligt eller ønskværdigt. Men de store konflikter tager pædagogisk leder, således at alle oplever en ensartet handlen på konflikterne.

Det er for at beskytte vores medarbejdere mod udbrændthed, men det gør også at de unge kan opleve medarbejdernes forskellige roller og kan have ”helle” hos nogle af de voksne. Pædagogisk leder giver ligeledes supervision til medarbejderne. Denne centralisering har været nødvendig i hele starten af implementeringsprocessen af Ghetto Hero. Det er vigtigt for os, at der hele tiden er én der har overblikket over alle unge og viser en ensartethed udadtil overfor sagsbehandlere og andre instanser.

Der har gennem en periode ikke været faste personalemøder, ud over supervisionen. Men de nye medarbejdere viser engagement og har stillet krav omregelmæssige personalemøder, så de kan følge med i alle områder af Sjakkets arbejde. Vigtigheden af en fælles ”vidensbase” begynder at tegne sig i hverdagen. Derfor er der nu truffet beslutning om fælles personalemøde hver anden fredag.

Netværk
Sjakket har en lang historisk tradition i dannelse af lokale netværk og opbygning af partnerskaber.

Ghetto Hero projektet er den overordnede strategi også i det igangværende netværksarbejde og fokus er hele tiden de udstødte unge, som er indskrevet i Sjakket eller grupper af unge i kvarteret, som strejfer og er i risiko for, at blive udstødte.

Vi mener, at det i forbindelse med denne gruppe, som er kendt for de såkaldte grønne indberetninger, der kommer til lokalcentrene efter politianmeldelser, er yderst vigtigt, at der sker en hurtig indsats.

Vi kan se, at de unge er begyndt på en farlig udvikling. På sigt risikerer de, at havne i en alvorlig udstødningssituation, hvis der ikke bliver grebet ind med kontakt, støtte og massiv personlig relation. Her er det Sjakkets force, at vi kan få øje på denne gruppe og deres problemer. Sjakket bliver således en markant forebyggende og præventiv indsats overfor de unge og deres familier, fordi vi kan tage kontakt med dem og give deres hverdag indhold før de tabes på gulvet.

På det konkrete og strategiske plan har Sjakket opbygget netværk med andre social-pædagogiske projekter og institutioner, som arbejder med samme målgruppe, særligt
Vilde Læreprocesser.

Sjakket vil gerne takke Susanne Møller som på basis af interviews med Sjakkets ledelse har skrevet en stor del af ovenstående.

 

 

I Sjakkets ejendom, der netop er blevet renoveret, har vi mulighed for at tilbyde idrætsforeninger, skoler og andre institutioner at låne og bruge vores idrætsfaciliteter. Vores overordnede samarbejdspartner er idrætskonsulenten i Nordvest og Projektrådgivningen.

 

---

 

 

 

Overordnet er der i områderne Ydre Nørrebro og NordVest mangel på idrætsfaciliteter. Sjakket ser derfor hallerne på Skaffervej som et vigtigt supplement til Nørrebrohallen, Grøndalscentret, skoler, etc.