Print
Sitemap
Vi har undersøgt din browser og du har ikke Adobe Flash installeret.

Klik her for at hente flash
     

Sjakket

Sjakket blev oprettet i 1991 som frivillig organisation (NGO) med det formål at skabe trygge rammer til socialt udsatte og kriminalitetstruede børn og unge i Københavns nordvestkvarter (både drenge og piger)og give dem mulighed for udfoldelse af positiv adfærd.
 
Sjakket består af:
 
Fonden Sjakket har til formål at skabe rammer for aktiviteter og alternative miljøer for udsatte børn og unge og således medvirke til at forbedre børnenes og de unges vilkår. Fonden ejer lokalerne på Skaffervej i Københavns nordvestkvarter. Lokalerne består af to sammenhængende idrætshaller med tilhørende undervisnings- og mødelokaler, køkken og lydstudie.
 
Bestyrelsesformand: Ole Hammer (mail: olehammer7@gmail.com).
 
Den selvejende institution Sjakket (DSI Sjakket) driver konkrete aktiviteter for børn og unge, som på grund af sociale og adfærdsmæssige problemer eller fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for familiebehandling i form af dagbehandlingstilbud (herunder læring og omsorg), rådgivnings- og klubaktiviteter. 
 
DSI Sjakket har driftsoverenskomst med Københavns Kommune om en dagskole for udsatte børn, der ikke kan rummes i den almindelige folkeskole (tilbyder 9.-10. klasses afgangsprøve). På samme måde har DSI Sjakket driftsoverenskomst med kommunen om at tilbyde lektiehjælp til børn og unge i Mjølnerparken. Det sker gennem Klub 36, der ligger i bebyggelsen.
 
Bestyrelsesformand: Jakob Hjuler Tamsmark (mail: jakobht@gmail.com)
 
Foreningen Sjakket danner ramme om de interesser unge har for at møde og udvikle demokratiske samarbejdsformer. Foreningen er også omdrejningspunktet for frivillige og andre sympatisører af Sjakket. Foreningen driver fritidsaktiviteter i lokalerne på Skaffervej og har egen Facebook-side (>Foreningen Sjakket<). 
 
Sjakkets sekretariat: Den daglige ledelse består af Khosrow Bayat og Assad Keblawi (tlf. 3582 3581 - mail: info@sjakket.dk)